Fødevarer - til sundhed og oplevelser

Andras  Splidt

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202006

Fødevarer - til sundhed og oplevelser

Aktivitetsplan nr. C1 - Resultatkontrakt - 2010-12

Fødevareerhvervet, der står for 19% af den samlede danske eksport, er i dag under hårdt pres fra mange fronter og har derfor brug for initiativer, der på kort sigt kan fastholde omsætning og markedsandele, og på længere sigt kan imødegå en række globale udfordringer, som også vil påvirke indtjeningsevnen. Befolkningen i den vestlige verden bliver stadig ældre med nye mønstre i fødevarevalget til følge. Der må i forlængelse heraf påregnes øget fokus på sammenhængen mellem fødevarer, livsstil og sundhed. Forbrugerne forventer, at erhvervet påtager sig et større ansvar for fremstilling af sunde produkter, som rammer deres præferencer for grøn, sund og sikker mad. Der opstår således behov for at kunne dokumentere fødevarernes sunde egenskaber. En opgave, der er påtrængende for hele erhvervet og ikke kun for de helt store virksomheder, så alle får mulighed for at kunne udvikle fødevarer med sundhedsfremmende egenskaber til de lokale og eksportmarkeder, der er i vækst. Forbrugerne skal oplyses om valgmuligheder gennem sundhedsanprisninger, der fra 2010 er en realitet også i Danmark.

Formål
Formålet er at udvikle en række nye serviceydelser, der adresserer fødevareerhvervets behov for adgang til ny viden og teknologi til:

  • Fremstilling og dokumentation af fødevarer med sundhedsfremmende egenskaber.
  • Udnyttelse af nye sociale medier til kommunikation mellem forbrugerne og virksomhederne.
  • Udvikling af en række nye bæredygtige teknologier, nye emballagetyper og analysemetoder, der kan sikre kvalitet og sikkerhed i maden, når der opskaleres fra kok til industri.

Målgruppen
Målgruppen for aktiviteten er det danske fødevareerhverv, der er en af Danmarks største kompetenceklynger, og som omfatter både de førende og de små innovative producenter, leverandører til fødevareindustrien samt detailhandelen.