Giv køleanlægget et regelmæssigt tjek

Jens Scheller Andersen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202991

posekøle

Giv køleanlægget et regelmæssigt tjek

Særligt de støjfrie posekøleanlæg kan risikere at blive overset med uheldige konsekvenser til følge. Ved at overvåge og vedligeholde køleanlægget kan din virksomhed spare penge, samtidig med at det gode indeklima opretholdes.

Hos DMRI arbejder vi med alle former for optimering af klimaanlæg hos danske fødevarevirksomheder. I forhold til køleposeanlæg anbefaler vi at have en strategi for en regelmæssig vedligeholdelse, da et velfungerende anlæg:

  • Minimerer kondens i rummet
  • Begrænser elektricitetsforbruget
  • Giver bedre indeklima

Når vedligeholdelsen af posekølingen nedprioriteres, går det ud over posekøleanlæggets evne til at fordele luften. Ud over kondensproblemer kan energiforbruget stige, og der kan opstå trækgener for medarbejderne. Når systemerne derimod overvåges og vedligeholdes, holder lufthastighed, energiforbrug og temperatur sig til det dimensionerede.
Det er også vigtigt, at selve rengøringen af køleposerne foregår korrekt og med de rigtige rengøringsmidler. Det kan nemlig have stor betydning for køleposernes ydeevne, da lufthullerne mellem fibrene ved forkert vask tilstoppes og forhindrer luftgennemstrømning. Efter vask bør luftgennemstrømningen kontrolleres og dokumenteres, inden køleposerne genmonteres.

Kontakt DMRI, hvis klimaanlægget eller køleposeanlægget trænger til et tjek!

 

Læs endnu mere i Fødevaremagasinet juni 2016, side 16