Green and clean - mere mad for mindre

Mari Ann Tørngren

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202682

Green and clean - mere mad for mindre

Aktivitetsplan nr. F3 - 2016-18

Sunde kvalitetsfødevarer fremstillet ved hjælp af miljøeffektive produktionsprocesser er afgørende for at fastholde en betydende og rentabel fødevareproduktion i Danmark. Ifølge Landbrug & Fødevarer udgjorde den danske fødevaresektors eksport 156 mia. kr. i 2013 svarende til 25 % af den samlede vareeksport, og sektoren har dermed en ikke uvæsentlig betydning for dansk økonomi og velstand. Den danske fødevaresektor har længe været i gang med en grøn omstilling, men kravet om ressourceeffektivitet skærpes [Vækstteam for fødevarer ANBEFALINGER, april 2013], og industrien mangler teknologiske løsninger til en mere energirigtig produktion af kvalitetsfødevarer.

For at tilgodese fødevareindustriens behov for lavere energiforbrug, mindre produktionsspild, høje produktudbytter og optimal kvalitet etableres ny viden, nye værktøjer og nye serviceydelser til en mere energirigtig produktion af kvalitetsfødevarer. Aktiviteten fokuserer således på at reducere energiforbruget i fødevareindustrien, samtidig med at udbytte, kvalitet og sikkerhed af produkterne ikke kompromitteres.

Konkret vil aktiviteten udvikle processer og teknologiske løsninger, som fx:

  • Samtidig produktion af varme og køl
  • Energieffektiv køling baseret på klimavenlige kølemidler
  • Optimeringer og alternativer til traditionelle termiske processer, som skaber energieffektivisering, højere produktudbytter og muligheder for nye typer af kvalitetsfødevarer
  • Nye proceskombinationer til fremstilling af kvalitetsfødevarer
  • Værktøj til beskrivelse af energiforbrug og produktkvalitet ved termiske processer
  • Beslutningsstøtte til procesoptimerings- og teknologivalg

Teknologisk Instituts rolle som rådgiver for fødevareindustrien og teknologi-leverandører styrkes betragteligt gennem kombinationen af DMRI’s og Energi & Klimas stærke kompetencer i nærværende aktivitetsplan.