Grøn kemi og grøn procesteknologi (GK&GP)

Solveig Røgild Madsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72203203

Grøn Kemi og grøn procesteknologi

Grøn kemi og grøn procesteknologi (GK&GP)

Aktivitetsplan nr. D3 - 2016-18

Aktiviteten adresserer samfundets interesse for grønne materiale-, proces- og energi-løsninger. Aktiviteten har som rationale at opbygge og udvikle en generisk fuldt automatiseret og digitaliseret kemiteknisk teknologiplatform for fremtidens grønne produktionstekniske og kemiske virksomheder producerende tons mængder af avancerede nanomaterialer til brug i nye højværdi produkter.

Aktivitetens formål er at udvikle energieffektive og miljøvenlige procesteknologiske løsninger, som skal understøtte en dansk industriel produktion af nanomaterialer [1] og syntesegasser. Dette er dels centralt, fordi det vil løse virksomheders behov for at ressourceeffektivisere, og dels fordi det vil give danske virksomheder muligheden for selv at arbejde med udvikling af nye grønne processer og materialer, med henblik på at udvikle innovative produkter. Det globale markedspotentiale for nanomaterialer er ca. 5 millioner ton per år. Danske virksomheders forretningspotentiale kunne i en tidshorisont på 2-5 år være et volumen på 100 ton materialer eksporteret i form af nano baserede produkter, i form af dansk producerede funktionelle materialer eller via eksport af grønne kemiske procesanlæg.

Kompetence- og videnopbygningen omfatter derfor især det kemitekniske område, hvor reaktorer og processer designes, udvikles og demonstreres. De forventede serviceydelser ligger inden for rådgivning, demonstration, test af anlæg og processer som grundlag for udvikling af nye højværdiprodukter.

Målgruppen for aktiviteten er kemiske virksomheder og virksomheder inden for kemisk reaktorteknologi, katalytiske processer, fremstilling af syntesegas, forbrændingsanlæg, energiprodukter, komponenter, brændselsceller, solceller og hybride energisystemer.

Aktiviteten repræsenterer naturligt et dansk nicheområde, men også et potentiale udtrykt med dimensionen: “Small scale can be big business”. Eksempelvis har en af BedreInnovation.dk virksomhederne mulighed for at reducere materialeomkostnin-gerne med 50 mio. kr., massivt øge produktegenskaber ved brug af nanomaterialer og dermed løfte virksomhedens globale marked med 25 %. Grundlaget for en ny dansk kemivirksomhed forventes på vej i de kommende år og en anden virksomhed er på vej med produktion af nye produkter baseret på katalysematerialer. Førstnævnte kan  levere tons mængder af katalysematerialer med en omsætning på 1.5 mia. kr.