IBIZ-Center - Innovationscenter for eBusiness

Andras  Splidt

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 20 06.

IBIZ-Center - Innovationscenter for eBusiness

Aktivitetsplan nr. C4 - Resultatkontrakt 2007-2009 

Formål
Innovationscenterets aktiviteter vil falde indenfor disse 4 kategorier:

  • Opmærksomhedsskabelse, videnformidling og markedsovervågning.
  • Mobile e-Business innovationsværksteder og demonstrationsrum.
  • Startshjælpsforløb.
  • E-handelsinitiativer.

Innovationscenterets mål er at øge målgruppens forretningsmæssige potentiale og konkurrencedygtighed. Dette mål vil blive forfulgt ved fokus på øget IKT-understøttelse af interne og eksterne økonomiske og juridiske transaktioner og ved fokus på forretningsmæssig og produktmæssig innovation.

Det er hensigten at nå Innovationscenterets mål gennem direkte påvirkning af den primære målgruppe, nemlig SMV’er med næsten ingen eller begrænset IKT-anvendelse i deres forretningsprocesser, og gennem indirekte påvirkning via rådgivere, leverandører og andre aktører, som er i kontakt med SMV’erne. Samlet set forventer Innovationscenteret at være i direkte kontakt med ca. 1.000 virksomheder og i indirekte kontakt med ca. 4.100 virksomheder allerede i det første år – og stigende antal i de efterfølgende.

Målgruppe
IBIZ’ målgruppe vil være de mikro, små og mellemstore virksomheder, som ikke eller kun i begrænset omfang anvender IKT til at forenkle og automatisere en eller flere af sine forretningsprocesser. Endvidere består målgruppen af små og mellemstore virksomheder, som ikke eller kun i begrænset grad har udnyttet IKT til udvikling af innovative ydelser eller at forløse et forretningsmæssigt potentiale, som kun kan opnås ved hjælp af IKT.