Informationsmøde om bæredygtighed og energieffektivitet i byggeriet - 2015

Anders  Kjellow

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 16 52.

Bæredygtigt byggeri

Informationsmøde om bæredygtighed og energieffektivitet i byggeriet - 2015

Byggebranchen er de seneste tre år rykket markant på bæredygtighed og energieffektivitet, og Teknologisk Institut har spillet en aktiv rolle i processen, blandt andet med aktiviteter i forbindelse med aktivitetsplanerne Bæredygtigt Byggeri og Energieffektive og Miljørigtige Byggematerialer.

Nu inviterer Teknologisk Institut til informationsmøde i Taastrup den 8. september 2015 om de to aktivitetsplaners projekter, resultater og fremtidsperspektiver.

Læs invitation

Begge aktivitetsplaner er forløbet over de seneste tre år og er støttet af Styrelsen for Forskning og Innovation.

Bæredygtigt Byggeri
Aktivitetsplanen Bæredygtigt Byggeri har beskæftiget sig med nye teknologier til bæredygtige byggerier, bæredygtige renoveringsløsninger, metoder til dokumentation af bæredygtige materialer og udvikling af koncepter og markeder med fokus på systemløsninger og industrialiseret byggeri.

Et af resultaterne er mærkningsordningen EPD Danmark, der nu er en anerkendt ordning til miljødeklarering af byggevarer.

Energieffektive og miljørigtige byggematerialer
Teknologisk Institut har gennem en bred vifte af aktiviteter, forsknings- og udviklingsprojekter, og investeringer udviklet nye ydelser målrettet produktudvikling af energieffektive og miljørigtige byggematerialer.

Divisionen har samarbejdet med en lang række virksomheder og nationale så vel som internationale universiteter i bestræbelserne på at vende de mange udfordringer med nye energi- og miljølovkrav på området til en fordel på eksportmarkederne.

Informationsmødet vil give et samlet overblik over de gennemførte aktiviteter med hovedfokus på produktudvikling og grønne materialer. Endelig vil der være mulighed for at få indblik i nogle af resultaterne fra de store projekter, som vi gennemfører vedr. vinduer, murværk, beton m.m.

 

BedreInnovationdk

Læs mere om Teknologisk Instituts resultatkontrakter inden for området