Innovation af Nano-skala-produkter i dansk industri og byggeri

Andras  Splidt

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 20 06.

Innovation af Nano-skala-produkter i dansk industri og byggeri

Aktivitetsplan nr. A5 - Resultatkontrakt 2007-2009 

Nanomaterialer med nye funktionelle egenskaber er et teknologiområde under stærk udvikling. I det Teknologiske Fremsyn om dansk nanovidenskab og nanoteknologi er nanomaterialer nævnt som et prioriteret område. Dette er efterfølgende fulgt op af ’Det Frie Forskningsråd’, der har valgt ’Strukturerede materialer’ som et af Det Frie Forskningsråd’s seks Visionære områder i 2006.

Nanoteknologien skaber mulighed for fornyelse og innovation i byggevareindustrien, eksempelvis nanocoatings på beton og murværk samt selvrensende glas. Et andet område er nanokompositter, som dækker over et materialeområde, hvor man ved at anvende tilsætningsmateriale i nanostørrelse kan opnå store ændringer af de makroskopiske egenskaber af et kompositmateriale. Danmark har et særligt potentiale for at få udbytte af disse nanoteknologiske muligheder, da der er et stort antal toneangivende producenter af bygge- og konstruktionsmaterialer, der producerer komponenter på et højt teknologisk stade.

Formål
Formålet er at afprøve og udvikle teknologier til design og fremstilling af materialer på nanoskalaniveau samt at accelerere anvendelsen af nanomaterialer i produktionen hos de danske virksomheder. Nanoteknologi forventes at være en afgørende konkurrenceparameter for de industrielle lande i fremtiden. Der satses derfor kraftigt på at udvikle og implementere disse teknologier. I denne aktivitetsplan arbejdes der både med applikation og demonstration af nanoteknologi i produkter samt med mere grundlæggende forskning og udvikling af nanomaterialer og strukturer. Instituttet har et højt kompetenceniveau inden for materialer og et veletableret samarbejde med de førende videninstitutioner, både nationalt og internationalt. Kombineret med Instituttets store erfaring i anvendelse af ny teknologi, giver dette Instituttet særligt gode forudsætninger for at accelerere implementeringen af højteknologiske produkter i industrien.

Målgruppe
Målgruppen er en lang række producenter, der ønsker at arbejde med funktionsoptimerede overflader, hvor nano/mikrostrukturering kan tilføre nye egenskaber til eksisterende produkter, fx smudsafvisende bordplader, selvlukkende emballage samt vedligeholdelsesfri lejer til pumper. Dertil kommer en række danske virksomheder, der producerer og forarbejder polymer og kompositmaterialer samt brugere, såsom arkitekter og bygherrer for større anlægsprojekter, som fx Storebæltsbroen, hvor ny betonteknologi spiller en central rolle. For Femern Bælt forventes kravene til holdbarhed, miljø og æstetik øget betydeligt i forhold til tidligere, hvilket vil give anledning til øgede krav til de anvendte byggematerialers ydeevne. Dette kan imødekommes ved at udnytte de nyeste teknologier, heriblandt nanoteknologien. Målgruppen omfatter bl.a. Dansk Byggeri med sine 6.000 medlemsvirksomheder, heraf godt 100 betonproducenter og Plastindustrien med sine ca. 400 virksomheder.