Nitrat i grønbladede grønsager er godt for hjertet - hvad med kødprodukter?

Lena  Sloth

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 26 61.

nitra

Nitrat i grønbladede grønsager er godt for hjertet - hvad med kødprodukter?

Nyhedsbreve inden for fødevarer og sundhed har på det seneste citeret et engelsk studie, som viser, at rotter fodret med et nitrat ”tilskud” efter kort tid har en forbedring i blodets tæthed af røde blodlegemer, hvilket giver en sundhedsgavnlig effekt for hjerte og kredsløb, og en mindsket risiko for hjertekarsygdomme.

En sådan tilsyneladende positiv nyhed om en gammel ”ven”, nitrat, synes vi, fortjener omtale. De fleste kender jo til debatten, som tilsætningsstoffet nitrat (og især det afledte nitrit) siden 1960’erne har været genstand for, når det handler om kødprodukter

Den nylige interesse for nitrat i diæten skal ses i lyset af en tidligere opdagelse af det afledte nitrogen(II)oxid, NO’s, vigtige fysiologiske rolle i reguleringen af cirkulationen i blodkar. Denne opdagelse blev i 1998 belønnet med Nobelprisen i medicin. Ved nitrat/nitrat saltning af kød dannes NO forbindelsen også, og det er den aktive komponent i farvedannelsen sammen med kødpigmentet myoglobin. NO er sandsynligvis også det lille molekyle, som både giver den velkendte antioxidative og antimikrobielle effekt i kødprodukter, hvor der i pattedyr også pludselig kan dannes større mængder NO som immunrespons ift. bakterieinfektion. Nitrateffekten hos rotter er ved nærmere undersøgelse nok ikke så banebrydende, da man de senere 5 år har beskrevet en mekanisme kaldet ”nitrat–nitrit–NO-reaktionsvejen” i fysiologiske studier. Kort fortalt omdannes nitrat i føden til nitrit i mund/svælg via mikrobielle enzymer, mens den videre reaktion fra nitrit til NO er pH-afhængig, og kan ske i maven eller ved lavt iltniveau. Tidligere opgørelser over indtag af nitrat med diæten viser, at ca. 80% stammer fra grønsager, 12% fra kødprodukter, og resten indtages primært via drikkevand. Tabellen heri viser tydeligt, at der findes nogle grønsager med meget højt indhold af nitrat i forhold til, hvad der f.eks. kan findes i kødprodukter.

Andre sundhedsgavnlige effekter af uorganisk nitrat (og nitrit) i kosten omfatter blodtrykssænkning, nedsat åreforkalkning og øget fysisk kapacitet både hos svækkede og raske individer. Omvendt er for meget nitrat i drikkevand/kosten heller ikke godt og kan under uheldige omstændigheder resultere i bl.a. ”blå børn”. DMRI arbejder løbende på projekter, hvor funktionaliteten af og skæbnen for nitrat og nitrit i forskellige typer af kødprodukter undersøges.

Skema viser gennemsnitlig nitrat indhold i grønsager
nitrat4

Referencer:
Ashmore et al. (2015) Suppression of erythropoiesis by dietary nitrate.
FASEB Journal (in press)

Lidder & Webb (2012) Vascular effects of dietary nitrate (as found in green leafy vegetables and beetroot) via the nitrate-nitrite-nitric oxide pathway.
British Journal of Clinical Pharmacology 75, 677-696

Kapil et al. (2014) Clinical evidence demonstrating the utility of inorganic nitrate in cardiovascular health.
Nitric Oxide 38, 45-57