Passivhuse på samlebånd ser dagens lys i DanmarkDanskerne kan nu se frem til at bo i nye typer af energirigtige rækkehuse, De første eksemplarer af det nye energirigtige koncept vil omfatte 12 industrielt fremstillede rækkehuse i to plan. Husene bliver ultra-isolerede og overholder kravene til et passivhus. Således må det årlige nettovarmebehov til rumopvarmning ikke overstige 12 kWh pr. kvadratmeter opvarmet etageareal. Desuden kan husene med fordel opvarmes direkte via ventilationsluften, og de behøver ikke varme tilført fra radiatorer. De første nye energirigtige rækkehuse i Danmark placeres i det smukke, kuperede landskab i det sydlige Kolding. Rækkehusene skal i stil, udtryk og materialevalg tage udgangspunkt i den danske tæt-lav tradition. Byggeriet vil stå klar den 6. november 2009 før klimatopmødet i København. Bag initiativet står Nordicom A/S, Teknologisk Institut og Videncenter for Industrielt Byggeri. Målet med dette udviklingsprojekt er:
Teknologisk Institut vil i den kommende tid arrangere en række workshops om passivhus-konceptet for byggeriets parter. - Den 24. juni 2008 afholdtes et kick-off seminar for byggeriets parter på Teknologisk Institut i Århus. I den anledning fik parterne i byggebranchen rig lejlighed til at drøfte, hvordan de fremover kan indgå i et samarbejde om at bygge fremtidens industrielt fremstillede super lavenergiboliger til danskerne, fortæller centerchef Anders Thomsen fra Teknologisk Institut.
SUNSHINE HOUSE-projektet inddrager 10 års erfaring med passivhuse fra Tyskland. Yderligere oplysninger fås hos centerchef Anders Thomsen fra center for Nyindustrialisering på Teknologisk Institut på telefon: 72 20 22 36. Se også www.teknologisk.dk, www.cni.teknologisk.dk og www.sunshinehouse.dk. |
