Projekt – Multifunktionel indkapslingsteknologi

Anne Louise Dannesboe Nielsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 24 55.

Projekt – Multifunktionel indkapslingsteknologi

MultiCaps

Projektstart januar 2010. Forventet afslutning december 2013.

Innovationskonsortiet MultiCaps har til formål at opbygge nye indkapslingsteknologier med flere funktioner i ét system. Populært sagt vil MultiCaps anvende en schweizerknivtilgang til lægemiddel- og fødevare­industriens udfordringer. Konsortiet vil udvikle indkapslingssystemer, hvor teknologi og materialer designes og sammenstilles således, at hver enkelt bidrager med mindst én funktionalitet, og at kombinationer heraf tilsammen giver flere funktionaliteter i samme system – altså multifunktionelle indkapslingssystemer.  Denne tilgang har potentialet til at løse lægemiddelindustriens udfordringer med ringe biotilgængelighed af orale lægemidler og fødevareindustriens udfordringer med holdbarhed af sundhedsfremmende ingredienser, hvilket demonstreres i to konkrete problemstillinger i samarbejde med konsortiets parter.  

Konsortiet dækker behov og udnytter stærke synergier mellem farma- og fødevareindustri. Udbyttet af konsortiet vil således gavne både fødevare-, ingrediens- og farmaceutisk industri.

Helt afgørende for konsortiets succes er den bagvedliggende forskning om vekselvirkninger mellem aktivstoffer, indkapslingsmaterialer og biologiske membraner, da denne viden danner fundamentet for det multifunktionelle design. 

Mål for projektet

  • Opbygning af et teknologiplatform indenfor multifunktionel indkapslingsteknologi
  • Udvikling af teknologi til forbedring af holdbarhed og funktionalitet af sundhedsfremmende ingredienser
  • Udvikling af teknologi til forbedring af aktivstoffers biotilgængelighed

Deltagere

  • Teknologisk Institut, Center for Fødevareteknologi
  • Syddansk Universitet, Center for Biomembran Fysik
  • Aarhus Universitet, Molekylærbiologisk Institut
  • Danisco A/S
  • Marine Bioproducts A/S
  • Atlantic Biotechnology Sp/f