Projekt - Bæredygtig vækst

Karsten Frøhlich Hougaard

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202886

Projekt - Bæredygtig vækst

- Hvad kræver det af de faglærte?

Projektstart 01.06.2012. Forventet afslutning 01.03.2013.

Mål for projektet
I løbet af det kommende efterår og forår vil vi i et større projekt undersøge, hvilke kompetencer og kvalifikationer der kræves af erhvervsuddannede ansat i fremstillingsindustrien, for at de kan bidrage til vækst og innovation af produkter og processer. Vi vil se nærmere på, hvordan bæredygtige innovative virksomheder på tværs af brancher innoverer indenfor energi og miljø, og hvorvidt fokus på miljø og energi som konkurrenceparameter giver behov for en ændret vægtning af kompetencer i industrien.

Kontekst og begrundelse for valg af området
Bæredygtig energifremstilling og vækst i produktion står meget højt på den politiske dagsorden i disse år, og tal viser, at den danske fremstillingsindustri udmærker sig ved at være blandt de brancher med den største vækst i produktiviteten, og dermed blandt dem, der har bidraget mest til værdiskabelsen i Danmark. For hver 100 beskæftigede i fremstillingsindustrien skabes 35 arbejdspladser i andre brancher. Samtidig er fremstillingsindustrien en af de brancher med højest produktivitetsudvikling i Danmark, og over 40 % af al produktion i Danmark kan henføres til eksport. 

Projektets indhold og resultater
Projektet vil gennem interview med faglærte og mellemledere i virksomheder undersøge de udfordringer, som stigende energipriser og miljøkrav stiller internationalt orienterede vækstvirksomheder overfor, hvorledes skaber virksomhederne bæredygtig innovation og vækst - og hvilke krav det stiller til faglærtes kompetencer og kvalifikationer.

  • Hvilke typer af faglærte er ansat i virksomheder, som skaber vækst gennem bæredygtig innovation - på tværs af brancher?
  • Hvad kendetegner de jobfunktioner, der varetages af faglærte i vækstindustrier?
  • Hvilke kompetencer i relation til miljø og energi bruger de faglærte? Vi ser nærmere på både de kompetencer, som er beskrevet i kompetencemål for uddannelsen, men også de kompetencer, som ikke er beskrevet i uddannelsesordningerne.
  • Giver fokus på miljø og energi som konkurrenceparameter behov for helt nye kompetencer i industrien?
  • Er der overensstemmelse mellem virksomhedernes kompetencekrav og de eksisterende erhvervsuddannelsesmuligheder?

Deltagere

  • 3F – Fagligt Fælles Forbund
  • Dansk Industri
  • Dansk Metal
  • DS Håndværk og Industri
  • Industriens Fællesudvalg
  • Metalindustriens Faglige udvalg