Projekt - Bioenergi - oprensning af forgasningsgas

Jens Kromann Nielsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 25 06.

Projekt - Bioenergi - oprensning af forgasningsgas

Udvikling af testreaktor til nedbrydning af tjære og andre kulbrinter fra forgasset biomasse

Projektstart 10.2013. Forventet afslutning 10.2015.

I de kommende årtier øges behovet for udvikling af nye teknologier til erstatning af den eksisterende fossilt-baseret energiproduktion. En af de lovende løsninger er forgasning af biomasse. Forgasningsanlæg producerer syntesegas (kulmonooxid og brint), som kan benyttes til fremstilling af en række syntetiske brændsler, herunder benzin, dimethylæter og metanol. Alternativt kan syntesegassen benyttes til elproduktion vha. en gasturbine. Selve forgasningsprocessen er kendt teknologi. Udfordringen er at opnå en tilstrækkelig ren syntesegas til at de efterfølgende processer kan fungere tilfredsstillende. Formålet med nærværende forskningsprojekt er derfor at udvikle et gasrensningssystem til sådanne forgasningsanlæg.

De udviklede mobile testreaktorer vil blive afprøvet på eksisterende forgasningsanlæg i hhv. Skive, Harboøre og Græsted. Efterfølgende vil de mobile reaktorer blive benyttet til test på forskellige forgasningsanlæg i Europa.

Projektmål

  • Udvikling af katalytiske materialer der er optimeret til nedbrydning af tjære
  • Udvikling af katalytisk monolit, som er optimeret til forgasningsgas
  • Udvikling af testreaktor baseret på partiel oxidation
  • Udvikling af testreaktor baseret på elektrisk opvarmning
  • To til tre field-test af udviklede reaktorer ved eksisterende forgasningsanlæg

Deltagere

  • Energistyrelsen
  • Haldor Topsøe A/S
  • ChimneyLab Europe
  • Skive Fjernvarme
  • Teknologisk Institut