Projekt - DiabeticLink

Jørgen  Løkkegaard

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 21 70.

Projekt - DiabeticLink

Udvikling af en diabetes portal med online værktøjer til håndtering af hverdagen med diabetes.

Projektstart 09.2013. Forventet afslutning 09.2015.

Antallet af mennesker der får konstateret diabetes stiger kraftigt i de kommende år som følge af ændret livsstil og aldring. God diabetesregulering kan spare den enkelte for sygdomskomplikationer og samfundet for stigende udgifter til behandling. Sikring af den rette balance mellem kost, fysisk aktivitet og medicin er afgørende, og det kræver viden, motivation og nye værktøjer.

Formålet med DiabeticLink er at udvikle en diabetes portal med digitale værktøjer til at håndtere hverdagen med diabetes.

Portalstrukturen DiabeticLink System udvikles af vores samarbejdspartner Artificial Intelligence Lab på Arizona University. Portalen kører i test i en betaversion i USA og Taiwan, og opgaven med DiabeticLink er at udvikle en dansk version af dette system. Løsningen skal baseres på reelle behov og efterspørgsel blandt danske patienter med diabetes.

Projekt kombinerer den nyeste viden om sundhedsadfærd, sundhedskommunikation og patientuddannelse med 'big health data computing' og datavisualisering i udviklingen af et intelligent it-redskab, der understøtter den enkeltes mulighed for at tage vare på egen sundhed og sygdom gennem ny viden og fællesskaber med andre patienter. Projektet giver nye danske erfaringer med anvendelse af mobil sundhed, big data, sociale medier og online communities på sundhedsområdet.

DiabeticLink består af følgende:

  1. Helbredsmonitorering - trackingværktøjer til måling af blodsukker, HbA1c, vægt, medicin, blodtryk, kolesterol, fysisk aktivitet samt visualisering af sammenhæng mellem helbredsmål, træningsindsats og diabetesudvikling.
  2. Videnressourcer om diabetes - artikler, videoer, lokale diabetestilbud og patientuddannelse.
  3. Medicinhåndtering - søgning på medicin og bivirkninger.
  4. Bruger-til-bruger støtte via socialt netværk.

Projektet er finansieret af Patient@home - dansk platform for forsknings- og innovationsprojekter med fokus på udvikling af velfærds- og sundhedsteknologier. Platformen består af mere end 40 nationale og internationale partnere fra det private erhvervsliv samt offentlige institutioner. Projektet udvikler nye produkter og services, som mindsker presset på den offentlige sektor og gør det trygt at være patient i eget hjem.

Deltagere

Aktiviteter

  • Brugerstudier blandt danske diabetespatienter (type-1 og type-2)
  • En dansk kravspecifikation af DiabeticLink
  • Dataintegration til sundhedsfaglige systemer
  • Udvikling af beta version og design af dansk brugergrænseflade
  • Test og tilpasning af DiabeticLink
  • Lancering af systemet og plan for fortsat drift i Danmark

Vil du vide mere?