Projekt - Forbedret livskvalitet for borgere med kroniske venøse bensår

Ana Maria d´Auchamp

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202435

Projekt - Forbedret livskvalitet for borgere med kroniske venøse bensår

Brugerdreven innovation

Projektet er afsluttet medio 2012.

Projektet har ønsket at udvikle nye ydelser, aktiviteter og produkter, der kan mindske bensårspatienters gener i forbindelse med sårhelingsprocessen.

I lighed med andre kroniske sygdomstilstande har borgernes livsstil i forhold til mad, motion og søvn afgørende indflydelse på helingsprocessen i forbindelse med bensår.
I behandlingen af såret er måden, hvorpå borgeren inddrages, essentiel for et succesfuldt helingsforløb.

For at opnå viden om brugernes ønsker og behov i forbindelse med behandlingen af bensår har man i projektet anvendt en kombination af etnografiske studier til at belyse brugernes hverdagssituation og brugerinvolvering i udviklingsfasen via brugerworkshops. Samtidig er eksperter blevet involveret i et parallelt forløb i såkaldte ”lead-user” workshops, hvor de med deres viden om behandling af bensår også har udviklet koncepter.

Mål for projektet
Udvikle nye koncepter til produkter, der gør borgerne mere selvhjulpne, øger deres livskvalitet og forbedrer helingsprocessen af kroniske venøse bensår ved involvering af:

  • Borgerne og den primære sygepleje: til identifikation af designparametre for sårbehandlingsprodukter, og tilknyttede aktiviteter og ydelser.
  • Sygehuses sårklinikker og nationale/internationale eksperter og trendsættere: til identifikation af behov i forhold til sårbehandling og fremtidige udviklinger i brugergruppen.
  • Identificering af metoder/services, som kan understøtte helhedsbehandling og motivere borgerne til en adfærd, der gavner behandlingsforløbet. 

Deltagere

  • Sygehus Syd
  • Danfoss Polypower A/S
  • Slagelse Kommune
  • Ringsted Kommune
  • Mediteam Consulting (daglig projektledelse)

Aktiviteter

  • Etnografiske brugerstudier til kortlægning af borgernes adfærd og behov
  • Opstilling af lead user panel med eksperter og trendsættere
  • Trend-identifikation via lead user workshop
  • Parallelle workshops for generering af koncepter
    - Med lead users
    - Med borgere og plejepersonale 
  • Afsluttende brugertilfredshedsvurdering

Der er afholdt en afsluttende konference for projektet d. 2. maj 2012 kl. 10:00 - 15:00 på Teknologisk Institut.

Konferencens fokus var dels formidling af erfaringer og resultater opnået i projektsamarbejdets forskellige faser og dels præsentation af en prototype af bandage sensoren.

Indlæg fra konferencen kan downloades her:

Vil du vide mere

Projektet er finansieret af Program for Brugerdreven Innovation, Erhvervs- og Byggestyrelsen, og Vækstforum Region Sjælland.
Læs mere om programmet på www.brugerdreveninnovation.dk.