Projekt - Fremtidens køleborde

Per Henrik Pedersen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 25 13.

Projekt - Fremtidens køleborde

Fremtidens køleborde

Projektet er afsluttet
Projektstart 1. august 2015. Forventes afsluttet 31. december 2017.

Formål med projektet
Målet er at designe en ny generation af køleborde. Produktet er det mest energieffektive i henhold til den kommende EU-energimærkningsordning, og det lever op til ecodesign-kravene, som kommer i 2016 således at produktet kommer i den bedste energiklasse og vil medvirke til at fastholde og udvide antallet af arbejdspladser hos Gram Commercial i Vojens.

Mål for projektet
Målet er, at Gram i fremtiden skal kunne markedsføre et produkt i energiklase A, og det betyder, at energiforbruget skal være mindre end 2,2kWh/døgn. Energiforbruget skal altså reduceres med mindst 32%, og samtidig skal temperaturstyringen være meget mere præcis. Det danske kokkelandshold inkluderes for at sikre, at Grams køleborde lever op til professional kokkestandard, i og med, at kokkelandsholdet får lov til at analysere en prototype. Herudover arbejder en projektgruppe på projektet hvor disse tilsammen udvikler, tester og analyserer prototyper og til slut 'nye' kølere. Der afholdes field-tests af 10 nye og fem 'gamle' kølere hvorefter resultaterne indsamles og analyseres. I felten bliver en række parametre ligeledes målt, som kan benyttes til at analysere forbrugernes adfærd. 

Gram Commercial meddeler, at de fuldt ud støtter projektet, og at de er sikre på, at projektet efterfølgende vil resultere i en ny generation af køleborde, som medvirker til at fastholde og udbygge markedspositionen og arbejdspladser.

Aktiviteter
Projektet består af 12 faser:

  1. Først foretages en analyse af eksisterende og eventuelle fremtidige teknologier indenfor køleborde. 
  2. Beregninger udvikles for at kunne analysere muligheder for forbedring. 
  3. Den første prototype designes på basis af fase 1 og 2. 
  4. Den første prototype bygges.
  5. Prototypen testes i et klimakammer ved EN23953. Resultaterne analyseres af projektgruppen og af det danske kokkelandshold.
  6. Den anden prototype designes på baggrund af resultaterne fra fase 5.
  7. Denne testes i et klimakammer ved EN23953. Resultaterne analyseres af projektgruppen og af det danske kokkelandshold.
  8. Herefter bygges 10 nye køleborde i en "0-serie" field-test. 
  9. Der anskaffes måleapparater og kalibrering for field testen. Måleren installeres i de 10 nye køleborde og i fem 'gamle' køleborde. 
  10. Test kølebordene installeres i professionelle køkkener for at udføre field-testen.
  11. Data vil blive indsamlet og analyseret. Der vil blive skrevet rapporter efter 1 måned, 3 måneder, 6 måneder, 9 måneder og 12 måneder. Rapporterne inkluderer også forbrugeradfærd, som vil blive sammenlignet med energiforbruget. 
  12. Måleapparaterne indsamles og en slutrapport udfærdiges. Herefter præsenteres og diskuteres det færdige resultat. Rapporter bliver klargjort til diverse konferencer og International Scientific Magazine. En guide for design af kompakte køleelementer vil blive udviklet.

Deltagere

  • Teknologisk Institut - Per Henrik Pedersen (projektleder)
  • Gram Commercial
  • DTU MEK
  • SECOP GmbH
  • EBM Papst

Bevilligede midler
Projektet er støttet af EUDP.

Slutrapport