Projekt - Kluden, der sladrer - før den er klam!

Peter Lüttge Jordal

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 28 92.

Klud

Projekt - Kluden, der sladrer - før den er klam!

Projektstart december 2014. Forventet afslutning december 2016.

Karklude er beregnet til at rengøre overflader, men i praksis bliver mange klude brugt så længe (i gennemsnit fire døgn), at de i praksis er uhygiejniske og overfører bakterier fra sted til sted i stedet for at fjerne dem. I mange hjem bliver kluden først udskiftet, når den begynder at lugte ubehageligt, men på det tidspunkt kan der allerede være mange millioner bakterier til stede, og det kan føre til unødvendige sygdomstilfælde.

Teknologisk Institut og tekstilvirksomheden ASLI A/S vil afhjælpe problemet med uhygiejniske karklude ved at udvikle en intelligent klud, der med en simpel, billig farveindikator tidligt kan fortælle brugeren, hvornår det er på tide at udskifte kluden.

Indikatoren fungerer som en "sladrehank", der affarves, når den har været i kontakt med et uacceptabelt niveau af mikroorganismer, typisk i løbet af en til to dage.

Mål for projektet
Hygiejneindikatoren skal i projektet optimeres til tidlig og sensitiv sporing af bakterier og modnes til pris-effektiv, hurtig produktion. Endelig ønskes det i projektet påvist, om indikatoren reelt hjælper med at forbedre hygiejnen i private hjem.

Deltagere

  • Teknologisk Institut – Sektion for medicinsk bioteknologi
  • ASLI A/S - Randers