Projekt - Nyt kompetencecenter for produktion i Danmark ser dagens lys

Anne-Lise Høg Lejre

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 31 16.

Projekt - Nyt kompetencecenter for produktion i Danmark ser dagens lys

Projektstart 2010. Projektafslutning 2012.

Teknologisk Institut, Materialer og Produktion og AAU Mechanical and Manufacturing Engineering er gået sammen i et unikt samarbejde inden for produktion i Danmark. Centret skal udvikle avancerede hybridkompositter og sikre, at materialeforskningens resultater hurtigere bliver tilgængelige og anvendelige i industrien.  

Centrets målgruppe er fremstillingsindustrien og underleverandørerne inden for fly og forsvar, marine, bygning og konstruktion samt de nye vækstområder inden for vedvarende energiteknologier – en målgruppe på ca. 550 små og mellemstore danske produktionsvirksomheder. Forsknings- og Innovationsstyrelsen medfinansierer det nye center med 10 millioner kr. over de næste tre år.

Ambitionen er at sikre, at forskningen i nye kompositmaterialer hurtigt skaber revolutionerende fremskridt i industrien ved at bringe forskere og virksomheder tættere på hinanden. Samlet set vil initiativet betyde, at der kommer mere forskningsbaseret viden ud til langt flere virksomheder. Det skal ske ved at tænke produktionsprocesserne med i udviklingen, formgivningen og fremstillingen af materialerne fra starten. Initiativet vil give mulighed for et skift til mere intelligente og højtydende komponenter og produkter, som vil forbedre de danske virksomheders markedsposition og konkurrenceevne.

Et dansk ekspertcenter i verdensklasse
Centret giver virksomhederne en unik fælles adgang til state-of-the-art laboratoriefaciliteter, der dækker såvel avancerede kemiske og mekaniske/fysiske analyser samt verdens måske allerbedste kompetencer inden for modellering af ældningsprocesser. Parterne er begge internationalt anerkendte for deres forskning inden for hybrid- og kompositmaterialer.  

Fremover vil centret arbejde på at styrke den internationale videnhjemtagning og de internationale netværk til gavn for den danske fremstillingsindustri. Der vil blive tilknyttet en Advisory Group med repræsentanter fra erhvervslivet til initiativet.

Mål for projektet
Kompetencecentret for produktion i Danmark skal i de næste tre år arbejde med at udvikle avancerede hybridkompositmaterialer af høj kvalitet og med unikke egenskaber opnået gennem integration mellem nanokemiske og –fysiske elementer, designet morfologi og konkurrencedygtige formgivningsprocesser.

Deltagere

  • AAU Mechanical and Manufacturing Engineering
  • Teknologisk Institut, Materialer samt Produktion og Innovation