Projekt - Øget brugervenlighed af produktionssystemer

Niels-Henrik  Grothe

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 26 09.

Projekt - Øget brugervenlighed af produktionssystemer

En vigtig forudsætning for at udnytte potentialet i de automatiske maskiner er, at den daglige drift og betjening er enkel og forståelig for de personer, der arbejder i produktionen. Anvendelige hjælpeværktøjer til løbende kontrol af driftseffektiviteten og processerne er også vigtige brikker til at fastholde en optimal drift over tid.

Formål

  • At forbedre udnyttelsen af den teknologi og specielt de automatiske maskiner, der allerede er udviklet, herunder:
  • At gøre maskinerne mere enkle at betjene og indstille.
  • At gøre det nemmere at styre og kontrollere sammenhænge og afhængigheder mellem maskiner og udstyr i produktionsområderne, og dermed gøre det lettere at fejlfinde.
  • At gøre det enklere at følge systematisk op på driftseffektivitet og produktkvalitet på de enkelte maskiner og processer.
  • At nyttiggøre erfaringer på tværs af slagtesteder.

Baggrund og indhold
Opgaven med at udnytte de automatiske maskiners potentiale i den daglige drift og fastholde et højt drifts- og kvalitetsniveau i dagligdagen, vokser i takt med at kompleksiteten stiger på grund af indførelse af ny teknologi. Et voksende problem i industrien med at rekruttere og fastholde kvalificeret teknisk personale bidrager også til denne problemstilling.

Projektet vil bl.a. indeholde følgende aktiviteter:

  • Forenklet og ensartet betjening af maskinerne, ved udnyttelse af piktogrammer og grafiske vejledninger på betjeningsskærme. Inspireret af betjeningen af printere og kopimaskiner.
  • Etablering af større overvågning af maskiner og det samlede procesafsnit for hurtigere at finde årsagen til forringelse i den samlede drift af afsnittet. (fx. en kniv ude af justering).
  • Metoder og it-værktøjer til synliggørelse og opfølgning på den automatiserede drift. Både i forhold til effektivitet og kvalitet af produkter.
  • Opbygning af erfaring og udnyttelse af denne erfaring på tværs af produktionssteder. Dels for at øge indtjeningsniveauet på alle produktionsstederne, dels for at maskinleverandørerne kan forbedre deres produkter løbende. Effekten af centralt at overvåge processerne og opsamle oplysninger om fejl undersøges.

Projektets aktiviteter gennemføres for et helt procesafsnit i én af industriens virksomheder. Det er en forudsætning for succes, at aktiviteterne opleves som brugbare og nyttige hos industriens personale. Udviklingen vil derfor ske i tæt samarbejde med industrien.

Projektleder: Henrik Grothe

Offentliggørelse
Offentliggørelse af delresultater: Ad hoc omtale på DMRI’s hjemmeside. Offentliggørelse af slutresultat: Slutrapport på DMRI’s hjemmeside i løbet af 2010