Projekt - Regionale råvarer i regionens køkkener

Anette  Gravgaard

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72203272

Projekt - Regionale råvarer i regionens køkkener

Start december 2014. Afsluttet november 2017.

Dette projekt har til formål at udnytte og øge anvendelsen af regionale råvarer og herved styrke det regionale fødevareerhverv. Det skal ske gennem en virksomhedsrettet udviklingsindsats under ledelse af Teknologisk Institut, der er projektleder og udpeget af Region Sjælland.

Fødevareproducenter skal have nemmere adgang til det offentlige marked
Det ultimative mål for projektet er at præsentere et koncept for en realistisk forretningsmodel til vækst hos fødevareproducenter baseret på det offentlige marked. Det kan være vanskeligt at handle med det offentlige, hvis virksomheden ikke i forvejen har erfaringer med offentlige udbud. Derfor vil Teknologisk Institut gennem et målrettet rådgivningsforløb ruste virksomhederne, så de bliver udbudsparate og kan imødekomme krav fra storkøkkener og grossister.

Høj grad af virksomhedsinddragelse
I projektet deltager op til 10 fødevarevirksomheder, blandt andre LEGRO A/S. Teknologisk Institut skal gennemføre følgende arbejdsopgaver:

  • Inddrage virksomheder i målrettede udviklingsforløb, med det formål at skabe potentiel målbar vækst i forbrug af regionale råvarer i regionens storkøkkener.
  • Skabe regionale cases med regionale virksomheder, som har opnået øget vækst gennem afsætning til regionens storkøkkener.
  • Udvikle viden og metoder til vækst i regionens virksomheder baseret på det offentlige marked som vækstskaber.
  • Udvikle forretningsmodel, som sikrer virksomhedernes muligheder for afsætning også på længere sigt.
  • Formidle videndeling af projektets erfaringer med andre regioner og dermed også bidrage til øget vækst i hele greater Copenhagen regionen

Forventet effekt
Projektet er startet ultimo 2014 og planlagt til at vare i 3 år. I denne periode forventes en samlet omsætningsvækst på op til 8 mio. kroner. Det er også håbet, at der vil være skabt flere arbejdspladser.

Region Sjælland støtter projektet med 2 mio. kroner over hele projektperioden.

Mere information
Du er velkommen til at kontakte projektleder, Business Manager Anette Gravgaard, hvis du ønsker mere information om projektet.