Projekt - SafePellets - Overvågning af store lagre af biopiller

Wolfgang  Stelte

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 10 72.

Projekt - SafePellets - Overvågning af store lagre af biopiller

Projektstart: Januar 2012  Projektafslutning: December 2014

Afsluttende summary rapport her

Teknologisk Institut er dansk projektleder i EU-projektet SafePellets, som skal udvikle metoder til at sikkerheds- og kvalitetsovervåge gigantiske lagre af biopiller på kraftværkerne - primært halm og træpiller.

Overgangen fra kul til træ eller halmpiller på kraftværkerne giver nye udfordringer i forhold til sikkerhed omkring udvikling af varme- og gasaktivitet. SafePellets projektet undersøger aktiviteten i forskellige pillelagre og skal dokumentere dette. Formålet er at skabe internationale standarder for sikker produktion, kvalitetssikring, håndtering og opbevaring af  brændselspiller af halm eller træ.

Udvikling af målemetode

Teknologisk Institut har i den forbindelse udviklet en metode til at foretage målinger i store lagre. Fra loftet nedsænkes hængende målepunkter og forskellige meterlange spyd (3-  10 m) stikkes ind forskellige steder i milen med brændselspillerne. Hvert målepunkt registrerer temperatur, O2, CO2, CO, og CH4. Sideløbende tages der gasprøver til analyse for en række andre gasser.

Målepunkterne er forbundet til et mobilt teknikhus, hvor måleudstyr er placeret og her bliver data logget og kan følges online. Måleinstallationen overholder ATEX regulativet foreløbigt til zone 22. Desuden er der etableret et alarmsystem, der reagerer hvis valgte grænseværdier bliver overskredet.

 

Projektpartnere

SafePellets er en del af EU's 7. rammeprogram og har følgende projektpartnere:

  • Deutsches BiomasseForschungsZentrum
  • SP Technical Research Institute of Sweden
  • Swedish University of Agricultural Sciences
  • European Biomass Association
  • Austrian Pellets Association
  • German Pellets Association
  • Swedish Pellets Association
  • Danish Straw Association
  • Firefly AB
  • Laxå Pellets AB
  • Pusch AG
  • Verdo Energy A/S
  • Dansk Træemballage A/S

Læs mere om projektet her