Projekt - Samarbejde med Danmarks Radio om at gøre danskerne klimavenlige

Ditte Marie Jørgensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202641

Projekt - Samarbejde med Danmarks Radio om at gøre danskerne klimavenlige

Projektet er afsluttet.

Projektstart 1. februar 2009. Forventet afslutning 31. januar 2010.

Der udvikles en hjemmeside, som skal danne rammen om et web-univers, hvor man kan deltage i en række konkurrencer, blandt andet ved at oprette sin klimaprofil og arbejde på at forbedre den. På web-universet kan man også blogge med andre om klimavenlig adfærd, man kan sammenligne sig med andre klimaprofiler i sin by og i resten af Danmark, og desuden kan man blive klogere på, hvordan det fremtidige klima bliver, hvis alle i verden udleder samme mængde CO2, som man selv gør.

Danmarks Radio promoverer konkurrencerne og hjemmesiden via trailers, tv-spots m.v. Med en temauge i oktober 2009 vil Danmarks Radio på både tv-kanaler, radio-stationer og dr.dk stille skarpt på klima og klimavenlig adfærd set fra forskellige vinkler.

Det overordnede mål med projektet er at opmuntre den enkelte dansker til at tage fat på udfordringen med at ændre sin egen klimaadfærd i en bæredygtig retning. Som et led heri vil vi gerne udvide danskernes horisont hvad angår klimavenlig adfærd, og have dem til at fokusere på, hvilke fordele de ser ved at ændre deres egen hverdag. Dette kan fx være i form af øget sundhed og fysisk velvære, sjovere ferier, mere spændende mad, unika vintage-tøjstil eller noget helt femte.

Det er også et mål i projektet at øge danskernes forståelse af, hvad der batter, når det handler om CO2-udledning – hvor tungt vejer eksempelvis energiforbruget i hjemmet, den daglige transport, forbruget af fødevarer, forbruget af non-food-varer eller ferie- og fritidsaktiviteterne i den enkeltes CO2-regnskab?

Mål for projektet

  • At motivere danskerne til at tage fat på udfordringen med at ændre adfærd i en klimavenlig retning
  • At sætte fokus på sidegevinsterne ved den ændrede adfærd; sundhed, spændende mad etc.
  • At øge danskernes forståelse af, hvad der batter i CO2-regnskabet

Deltagere

  • Teknologisk Institut
  • Lokalenergi
  • Statens Byggeforskningsinstitut
  • Danmarks Radio
  • Kommunikations- og livsstilskonsulent Christine Feldthaus