Projekt - Samarbejde med danske virksomheder om udvikling af brændselsceller

Jens  Christiansen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 24 98.

Projekt - Samarbejde med danske virksomheder om udvikling af brændselsceller

Udvikling af komponenter til polymerbrændselsceller (LT PEM FC og HT PEM FC)

Projektet er afsluttet. Projektet var et forstadie til projekterne Masseproduktion af brændselsceller og Energimaterialer.

Projektstart februar 2007. Forventet afslutning januar 2010.

De danske virksomheder IRD Fuel Cells A/S of Danish Power Systems arbejder sammen med Teknologisk Institut om at udvikle billige materialer og produktionsegnede komponenter til polymerbrændselsceller i et treårigt projekt.

Foreløbig har Teknologisk Institut udviklet et pakningsmateriale, som kan anvendes til to typer brændselsceller, der har en arbejdstemperatur på henholdsvis 80ºC og 150ºC. I øjeblikket fokuseres der på selve fremstillingsprocesserne for de nye pakningsmaterialer. Herefter skal materialet afprøves i rigtige brændselsceller.

Parallelt med arbejdet omkring pakninger udvikles såkaldte bipolære plader.
Pladerne tænkes fremstillet ved sprøjtestøbning af elektrisk ledende polymer/karbonkomposit. I dag ligger prisen for de bipolære plader på 500 EUR pr. kvadratmeter. 

- Prisen for bipolære plader skal ned på omkring 50 EUR pr. kvadratmeter, før et egentligt kommercielt gennembrud kan finde sted. Men vi tror på, at projektet vil være med til at sikre, at vi i fremtiden billigt og let vil kunne producere brændselsceller baseret på brint, udtaler udviklingschef Steen Yde-Andersen fra IRD Fuel Cells A/S.

Komponenterne udgør de centrale dele i brændselscelleanlæg, der producerer energi på bæredygtig vis.

Det kunne være i et gasfyr, der ud over varme også producerer strøm til boligen. Brændselscellens foretrukne brændstof er ren brint, som kan leveres gennem naturgasnettet.

Mål for projektet

  • Udvikle materialer plastkompositter med høj elektrisk ledningsevne til høj- og lavtemperatur polymerbrændselsceller (LT PEM FC og HT PEM FC)
  • Udvikle korrosionsbestandige pakningsmaterialer til høj- og lavtemperatur polymerbrændselsceller (LT PEM FC og HT PEM FC)
  • Udvikle produktionsmetoder til bipolære plader og pakninger, der kan industrialiseres

Deltagere

  • Energistyrelsen
  • IRD Fuel Cells A/S
  • Danish Power Systems

Vil du vide mere?