Projekt - Systemudvikling

Peter Bisgaard Andersen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202707

Projekt - Systemudvikling

Kødindustrien befinder sig i et globalt konkurrencepræget marked. Det stiller stærke krav til fødevaresikkerhed, sporbarhed, kvalitetsstyring, råvarestyring og effektivitet. Disse forretningsmæssige krav udløser en række tekniske behov bl.a. for meget avancerede og specialiserede IKT-systemer til styring og dataopsamling i produktionen. Denne aktivitet omfatter udvikling af disse systemer.

Formål
Arbejdets formål er udvikling af IKT-systemer, der på en tidssvarende og effektiv måde sikrer behovet for styring og dataopsamling under produktionsforløbet. Aktiviteten omfatter såvel udvikling af nye funktioner og anvendelsesområder som udvikling af nye programversioner og indførelse af nye systemarkitekturer i takt med den teknologiske udvikling og behovet for tilpasning til øvrige IKT-systemer. Dette omfatter også udarbejdelse og sikring af den nødvendige systemdokumentation og opretholdelse af faciliteter til afprøvning og kvalitetssikring af
systemerne.

Baggrund og Indhold
Globaliseringen af handlen med kød stiller en række krav til styring og registrering af oplysninger under produktionsforløbet. Dette kræver en effektiv IKT-infrastruktur i produktionen med stærk integration til industriens overliggende ERP-systemer (økonomistyring, ordresyring, lagerstyring m.v.) og en række produktionsorienterede specialiserede applikationer, der bygger på denne struktur.

Som nogle af de centrale applikationer kan nævnes

  • Veterinærsystemer til opsamling af data til brug for sikring og dokumentation af den høje veterinære status, som er en hel central konkurrenceparameter
  • Systemer til opsamling af data til brug for klassificering og afregning til producenterne.
  • Systemer til effektiv råvarestyring, der muliggør effektiv udnyttelse af de tilgængelige råvarer i forhold til aktuelle ordrer og markedskrav.
  • Systemer til styring og overvågning af automatiske processer som led i fastholdelse af en konkurrencedygtig produktion

Projektleder: Peter Bisgaard Andersen

Offentliggørelse
Offentliggørelse af resultater: Omtale på DMRI’s hjemmeside