Projekt - UnikaBeton

Thomas Juul Andersen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 21 57.

Projekt - UnikaBeton

Unikke betonkonstruktioner ved hjælp af IKT - Projektet er afsluttet.

Projektstart 01.01.2007. Forventet afslutning 31.12.2009.

Målet med projektet er at muliggøre en spændende betonarkitektur på et realistisk omkostningsniveau. Unik betonarkitektur opleves i dag næsten kun ved ekstraordinære bygninger som DR-byen og Ordrupgaardsamlingen. I projektet bliver der udviklet en industrialiseret produktionsproces, hvor forme til beton fremstilles automatisk på baggrund af arkitektens digitale tegninger. Projektaktiviteterne indebærer forskning i fremtidens arkitektur, nye formmaterialer, IKT, selvkompakterende beton og robotteknologi. Projektet har blandt andet vist, at der ligger et stort formmæssigt potentiale i at støbe beton i robottilvirkede polystyrenforme belagt med diverse coatings for at give betonen forskellige overfladeteksturer.

Fræsning af støbeform i ekspanderet polystyren med robot

Mål for projektet

Det overordnede mål for projektet er at blive i stand til at fremstille unikke betonkonstruktioner i en industriel, automatiseret proces. Det indebærer blandt andet følgende delmål:

  • Arkitektur redegørelse over fremtidens arkitektur
  • Udvikling af nye forskallingsprincipper
  • Afprøvning af alternative formmaterialer
  • Nye tilvirkningsmetoder ved hjælp af robotteknologi
  • Udvikling af ny automatiseringssoftware til fremstilling af unikke støbeforme på robot
  • Simulering af formfyldning med selvkompakterende beton

Deltagere

 

  • Mærsk McKinney Møller Instituttet ved Syddansk Universitet
  • Arkitektskolen Aarhus
  • Spæncom A/S
  • Unicon A/S
  • MT Højgaard A/S
  • Paschal Danmark A/S
  • Gibotech A/S
  • Teknologisk Institut (Projektleder)

Aktiviteter
Der er forsket i både forskellige tilvirkningsteknikker, ny automatiseringssoftware og alternative formmaterialer, der kan erstatte de traditionelle, ufleksible formmaterialer som stål og træ. Et af de mest lovende resultater er skabt ved at fræse støbeformene i ekspanderet polystyren, som efterfølgende påføres en coating af silikone eller polyuretan.

Forskningen har indtil videre resulteret i 2 nyudviklede formsystemer, hvoraf det ene er blevet testet i fuld skala. En betonkonstruktion i en udfordrende geometri blev fremstillet ved at støbe beton i en robotfremstillet støbeform spændt sammen af et traditionelt formsystem.

Vil du vide mere
Læs mere på www.unikabeton.dk