Projekt - www.fødevarekontaminering.dk

Anette Granly Koch

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 25 39.

Projekt - www.fødevarekontaminering.dk

Projektet er afsluttet

 

Der etableres en database, hvori der samles viden dels om kemiske, fysiske og mikrobiologiske forureninger i importerede produkter, og dels om produkternes ægthed. Databasen skal sikre, at virksomhederne har et opdateret grundlag for auditering af leverandører af råvarer og ingredienser fra andre lande.

Formål
At etablere en web-baseret database, som samler viden om kemiske, fysiske og mikrobiologiske forureninger i produkter, om de er produceret etisk forsvarligt, og om der er overensstemmelse mellem deklaration og produkt. Der samles data for produkter fra udvalgte lande, primært 3. verdens lande.

Baggrund og indhold
Virksomhederne handler i stigende omfang med mange forskellige lande uden for EU, som har andre veterinære og miljømæssige regler samt en anden etik. Det stiller store krav til virksomhedernes auditering af de virksomheder, som de handler med. Der er behov for et samlet overblik over, i hvilket omfang produkter fra udvalgte lande har været forurenet med kemisk, fysisk eller mikrobiologisk uønskede forbindelser, og om der i de pågældende lande har været sager med forfalskninger. Databasen etableres i projektets første år, hvorefter det bliver en løbende aktivitet at vedligeholde og opdatere indholdet. Databasen etableres på baggrund af viden fra 2008 og frem og tager udgangspunkt i internationale tidsskrifter, ”warnings/allerts”, forbrugerorganisationer samt officielle indberetninger til myndigheder f.eks. Fødevarestyrelsens importkontrol. Derved sikres, at databasen er opdateret i forhold til de aktuelle lande, som branchen ønsker at importere fra. Såfremt det er muligt, indsættes et link til lovgivningen i de undersøgte lande. Oprettelse af databasen, indtastning det første år samt introduktion til virksomhederne gennemføres i et samarbejdet med afdeling for fødevarerådgivning og risikoanalyser, der herefter overtager den efterfølgende opdatering.

Projektets delopgaver er
1. Etablering af en web-baseret database ud fra virksomhedernes specifikationer.

  • Registrering af officiel tilgængelig viden om kemiske, fysiske og mikrobiologiske forureninger, der er fundet i 5-10 udvalgte lande fra 2008.
  • Registrering af offentliggjorte forfalskninger.

2. Vedligehold af databasen

  • Indtastning af internationalt rapporterede fund.
  • Indtastning af virksomhedernes fund ved egenkontrol og auditering.

Samarbejdspartnere
Dezone v/Kim Keller Rasmussen samt Fødevarerådgivning og Risikoanalyser. Projektleder: Rie Sørensen

Offentliggørelse
Offentligørelse af delresultater: Med udgangen af december 2008 offentliggøres et notat med indhold og muligheder i databasen på DMRI's hjemmeside. Offentliggørelse af slutresultat: 30/09/2009 bliver databasen tilgængelig via DMRI's hjemmeside.

Nytteværdi

  • Virksomhedernes auditering af nye leverandører gøres lettere ved, at der hurtigt kan fås et overblik over relevante hasards fra det pågældende land.
  • Fødevareskandaler forebygges.