Robo-aber snupper en bid med tankens kraft

Martin Mølbach Olsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72203978

Robo-aber snupper en bid med tankens kraft

I et forsøg på University of Pittsburgh har to aber været i stand til at spise ved hjælp af en robotarm, som de styrede via tankens kraft. Ifølge Andrew Schwarz fra universitetet i Pittsburgh, som har stået i spidsen for forsøget, har tidligere tests vist det muligt at kontrollere eksempelvis cursoren på en computer eller simple opgaver i virtuelle verdener på denne måde. Men komplicerede fysiske aktiviteter som at spise er en helt anden boldgade.

De fleste mennesker, som bliver lammede eller mister en kropsdel, opretholder den mentale evne til at foretage fysiske handlinger. Og ved at ’tilkoble sig’ den del af hjernen, der varetager bevægelserne – motor cortex – kan forskere afkode en persons intentioner og oversætte dem til handlinger i en protese.

I forsøget startede forskerne med at registrere abernes hjerneaktivitet, mens de kontrollerede robotarmen med et joystick. Så snart aberne havde lært at spise ved hjælp af denne opstilling, fikserede forskerne deres arme og lod dem herefter at kontrollere robotten via deres tanker.  For at undgå at frustrere dyrene i forbindelse med de første forsøg, guidede forskerne delvist selv robotten. Gradvist blev denne hjælp trappet ned, og efter tre uger havde aberne opnået fuld kontrol over robotarmen.

I tests, hvor aberne skulle spise blandt andet vindruer, lykkedes handlingen for den ene i 61 % af tilfældene, hvor den ofte greb ud efter den næste, mens den stadig tyggede på den forrige. Aberne var endda i stand til at manøvrere robotarmen rundt omkring forhindringer og justere robottens bane, når forskerne flyttede maden.

Lovende resultater, siger dansk ekspert
Selvom forskningsresultaterne endnu er langt fra at kunne komme patienter direkte til gode i form af proteser, der kan styres direkte via hjernens signaler, viser de ifølge Martin Mølbach Olsen fra Teknologisk Institut en klar tendens på området.

”Forskningen på dette felt er nået rigtig langt, og spørgsmålet er ikke længere om denne type proteser kan realiseres, men derimod hvornår. Samtidig må vi dog også erkende, at der endnu er lang vej til den perfekte protese.

Ét er, at vi skal kunne styre den, som vi styrer eksempelvis en almindelig hånd eller arm. Noget helt andet er, at den ideelle protese også skal være i stand til at returnere taktile input til hjernen, så mennesket opnår hel eller delvis følesans gennem protesen. Og her er der fortsat et stykke vej at gå.”

Læs mere om forsøget hos New Scientist