Små og mellemstore virksomheder i den globale virkelighed

Andras  Splidt

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 20 06.

Små og mellemstore virksomheder i den globale virkelighed

Både den danske såvel som den europæiske erhvervsstruktur er domineret af små og mellemstore virksomheder. Mange af disse står helt overvejende for lavteknologisk produktion, og er ikke i særlig høj grad i stand til at tilegne sig den nyeste viden gennem samarbejde med fx forskningsinstitutioner.

Samtidig er det en kendsgerning, at små og mellemstore virksomheder er den erhvervsmæssige hoveddrivkraft bag skabelsen af nye jobs. De udgør således vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er her mange af fremtidens vækstvirksomheder skal findes, og det er her fremtidens beskæftigelse skabes.

De lavteknologiske små og mellemstore virksomheder i Danmark er i særlig grad truet af den stigende internationale konkurrence. De færreste mindre virksomheder råder over de samme handlemuligheder som større virksomheder. Forsknings- og udviklingsbaseret produktudvikling og andre former for innovation er af ressourcemæssige årsager sjældent inden for rækkevidde.

Der findes en anden og langt mindre gruppe af små og mellemstore virksomheder, der er højt specialiserede, som selv kan deltage i den teknologiske udvikling, og som ofte er langt mere innovative end globale koncerner. Også denne gruppe virksomheder har imidlertid begrænsede ressourcer og har derfor også behov for teknologisk service på et højt, professionelt plan.

Det er på denne baggrund, at der er behov for en særlig indsats for en styrket teknologioverførsel til små og mellemstore virksomheder i Danmark. De prioriterede udviklingsaktiviteter 2007-2009 sigter mod at give også disse virksomheder mulighed for at drage hurtig og effektiv nytte af ny viden og nye teknologier.