Surface Engineering – fra nanometer til millimeter (form, struktur og kemi)

Andras  Splidt

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202006

Surface Engineering – fra nanometer til millimeter (form, struktur og kemi)

Aktivitetsplan nr. A4 - Resultatkontrakt 2007-2009. 

Nanoteknologi har hidtil været et område med fokus på meget specialiserede højværdiløsninger, baseret på basal forskning med en forholdsvis lang tidshorisont. Denne aktivitet koncentrerer sig om forbedrede funktionelle egenskaber for eksisterende produkter og processer, hvilket bl.a. stiller krav om, at forbedringerne kan ske i stort styktal og/eller på store arealer på industrirelevante geometrier. Der er desuden noteret et stigende ønske om højteknologiske udformninger og egenskaber på enkeltstyksproduktion.

Forskningsrådet for Teknologi og Produktion (FTP) har udnævnt området Strukturerede Materialer til at være et af de visionære områder i 2006/2007. Det er helt på linie med nordiske/internationale tiltag. I en netop offentliggjort Road Map om nanoteknologi (European Nano Road Map 10-year foresight for nanoscience and nanotechnology in materials, health and medical systems, and energy) er Surface Engineering teknologudvikling på den relativt korte bane. Aktiviteten tager udgangspunkt i den internationale trend, besidder et meget stort forskningsindhold og baserer sig på unikke world-class faciliteter, som bringes aktivt i spil ved brug af nye værktøjer til forretningsudvikling.

Formål
Formålet er at udvikle banebrydende velkontrollerede form- og overfladeegenskaber, baseret på state-of-the-art processer, der kan skaleres op til industriel anvendelse. Procesvinduet dækker skalaområdet fra nanometer (molekyllag) til millimeter (form). De innovative elementer og det teknologiske fokus knytter sig til kombinationen af form, struktur og kemi med hovedvægten lagt på innovativ udnyttelse af nano/mikroteknologi til at skabe produktfornyelse.

Målgruppe
Målgruppen er høreapparatbranchen, medicinaludstyrsbranchen, værktøjsbranchen, energibranchen og generelt brancheområder, hvor design af skræddersyede overflader er et væsentligt element i produktudviklingen, og hvor der kan være behov for såvel enkeltstyks emner som større/mindre serier. Målgruppen omfatter skønnet 50 high-tech virksomheder: opstarts-SMV’er og større virksomheder. En skønnet omsætning i brancherne er på 50-100 mia. kr.