Unikt redskab for ingeniører og arkitekter vækker international opmærksomhed

Abelone  Køster

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 38 16.

Unikt redskab for ingeniører og arkitekter vækker international opmærksomhed

Teknologisk Institut tilbyder nu som de eneste i Europa et online beregningsprogram "Murværksprojektering", som er udviklet i samarbejde med Kalk- og Teglværksforeningen.

Teknologisk Institut har oplevet en stor interesse for online beregningsprogrammet "Murværksprojektering", Version 5., hos udenlandske ingeniører, arkitekter og beslægtede faggrupper, som projekterer og dimensionerer murværk. Derfor lancerer Instituttet nu en engelsksproget udgave af det danske online beregningsprogram.

Nyt engelsksproget online beregningsprogram skaber international opmærksomhed

- Det nye beregningsprogram er en væsentlig forbedring af det program, som blev udviklet og lanceret i 1993 i første version, siger Tommy Bisgaard, der er adm. direktør i Kalk- og Teglværksforeningen.

- Der er væsentligt flere moduler i det nye program, brugervenligheden er øget, og samtidig opfylder programmet de nye internationale normer i Eurocode 6.

Programmet indeholder 12 beregningsmoduler: Beregning af laster, kombinationsvægge, tværbelastede rektangulære vægge, polygonale vægge, lodret belastede murede vægge i henhold til Ritter, lodret belastede vægge i henhold til EC6, lodret belastede elementvægge, bindere, skalmure, skiver, teglbjælker og buer. Der er også implementeret et beregningsmodul til bestemmelse af styrkeparametre for forskellige kombinationer af mørtel og byggesten.

Indtil nu har 130 danske rådgivende ingeniørvirksomheder tegnet abonnement på programmet. Med i abonnementet hører adgang til teknisk support hos Teknologisk Institut via mail eller telefon.
- Vi er glade for nu også at kunne tilbyde det nye beregningsprogram til branchen i Europa, siger civilingeniør Poul Dupont Christiansen fra Teknologisk Institut.

Online beregningsprogrammet er desuden forberedt for andre sprog.
De fælleseuropæiske normer og beregningsmetoder skal nu introduceres i Brussel for fagpersoner, der senere, i deres respektive hjemlande, skal afholde kurser og introducere de fælleseuropæiske normer. 

Online beregningsprogrammet er eksempelvis blevet anvendt ved projekteringen af det ny skuespilhus i København, som åbnede februar 2008. 

Programmet EC6design.com kan anvendes mod betaling af et abonnement på
1.893 Dkr. pr. år, pr. sprog, pr. brugernavn.