Vedvarende energiteknologier

Andras  Splidt

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 20 06.

Vedvarende energiteknologier

Aktivitetsplan nr. D6 - Resultatkontrakt 2007-2009 

Med de kraftigt stigende energipriser er der kommet stor fokus på de vedvarende energiteknologier. Senest ved at George Bush har meddelt, at også USA vil satse på vedvarende energi. Danmark har arbejdet med disse teknologier gennem 30 år og har oparbejdet meget stor kompetence på området, både teknologisk og markedsmæssigt.

Derfor er det vigtigt, at der i Danmark fortsat fokuseres på udvikling inden for dette område, især vil Danmark kunne få en fortrinsstilling ved at målrette udviklingsindsatsen mod integration af og samspil mellem de forskellige VE-teknologier og de fossile energikilder.

Det højteknologiske netværk VE-Net, der drives af Instituttet i tæt samarbejde med Dansk Industri, har bl.a. til formål at være katalysator for at skabe nye udviklings- og demonstrationsprojekter inden for dette område. Der vil derfor være et tæt samspil mellem VE-Net og nærværende projekt. Udover samspillet med VE-Net, vil der være en stærk kobling mellem projektet og “Nordic Centre of Excellence in Photovoltaic’ – et center som omfatter samtlige nordiske teknologitunge virksomheder inden for solceller.

Formål
Det er aktivitetens formål at udvikle og demonstrere avancerede systemløsninger inden for de vedvarende energikilder. Der vil være fokus på anvendelsen af vedvarende energikilder og især på anvendelser, hvor der er et samspil med det øvrige energinetværk. Der vil blive fokuseret på tilstandskontrol og driftsoptimering af vindmølleparker, videreudvikling af PEC-solceller, reduktion af emissioner fra biomassefyrede kedler og brændeovne samt udvikling af nye processer til fremstilling af biodiesel ud fra affaldsprodukter. Derudover vil der blive udviklet og demonstreret integrerede systemløsninger, hvor flere vedvarende og fossile energikilder indgår. Endvidere vil de meget store internationale aktiviteter på området blive fulgt tæt, og de danske SMV’ers eksportmuligheder vil blive undersøgt og fremmet. 

Målgruppe
Målgruppen for projektet er primært aktørerne i VE-Net, der omfatter hele den danske energisektor. ’Scandinavian Photovoltaic Industry Association’ (SPIA) vil ligeledes være en del af målgruppen. Derudover vil andre virksomheder især inden for anvendte VE-teknologier også være indeholdt i målgruppen.