Velfærdsteknologi – Nyt udtryk, et område i vækst

Troels Oliver Vilms Pedersen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202083

Velfærdsteknologi – Nyt udtryk, et område i vækst

Velfærdsteknologi er et helt nyt udtryk, der dækker over teknologier, som blandt andet kan hjælpe ældre til at blive længere i eget hjem. Området oplever i øjeblikket gigantisk vækst. Ikke mindst hos Robotteknologi, der er i gang med en lang række projekter på området.             

Af Carina Krúnufjall, Robotteknologi

Else Jensen kan ikke bevæge sine ben. Det har hun ikke kunnet, siden hun for godt ti år siden fik konstateret sclerose som 65-årig. Men selv om man har mistet førligheden, kan man stadig have en stolthed over at kunne byde gæster velkomne i et rent hjem. Derfor har den 75-årige kvinde stor glæde af sin robotstøvsuger, der mandag, onsdag og fredag suser rundt over gulvet – helt af sig selv og næsten lige så grundigt som Else selv gjorde det for godt ti år siden.

Robotstøvsuger

Robotstøvsugere bliver i stigende grad brugt som et arbejdsredskab på danske plejehjem.

ET TÆNKT EKSEMPEL?
Selv om ovenstående er et tænkt eksempel, er det ikke en urealistisk version af fri fantasi. Robotstøvsugere bliver nemlig i højere grad brugt som arbejdsredskaber på de danske plejehjem.

Velfærdsteknologi, hedder det. Udtrykket, der er helt nyt, dækker over brugerrettede robot- og softwareteknologier, der forsyner eller assisterer brugerne med eksempelvis ekstra tryghed eller hjælp til daglige gøremål.

- Velfærdsteknologi er et ord, jeg sammen med en tæt samarbejdspartner i Kommunernes Landsforening fandt på at bruge for nogle år siden, da vi manglede et udtryk, der fortalte noget om de nye teknologier til især ældre mennesker, personer med kroniske sygdomme samt borgere med handicaps i forskellige former og grader, som vi arbejdede med, fortæller projektleder Troels Vilms Pedersen, Robotteknologi, og fortsætter: Tiden siden da har været en nøje planlagt, omhyggeligt udført og ikke mindst spændende rejse, hvor jeg og min samarbejdspartner har initieret og kunnet følge begrebets spredning. Vi ramte åbenbart plet, for udtrykket er blevet det nye ’buzz word’ for området – også hos politikerne”.

Og der er noget, der tyder på, at han har ret. Således har blandt andre Velfærdsministeriet gjort velfærdsteknologien til et separat indsatsområde inden for ældrepolitikken.

VELFÆRDSTEKNOLOGI – HVAD ER DET?
Teknologisk set kan velfærdsteknologi være alt lige fra softwaresystemer, der bygger på og integrerer alarmer og sensorinput, til aktuatorer og sensorer, der indgår i robotter. Velfærdsteknologier kan altså være rengøringsrobotter, exoskeletons (et udvendigt skelet – modsat endoskeleton, der er et indvendigt skelet) til genoptræning, sociale robotter, intelligente ældreboliger, intelligente hjælpemidler, arbejdsredskaber og meget andet.

Velfærdsteknologi har snitflader til flere andre teknologibegreber, men adskiller sig fra dem alle på forskellige måder. Eksempelvis gør velfærdsteknologi op med den gængse opfattelse af teknologi inden for velfærdsområdet som værende administrativ IT, som det kommunerne bruger til styring, kontrol, dokumentation og planlægning. Velfærdsteknologi adskiller sig også fra de arbejdskraftbesparende teknologier, som ofte ikke er velfærdsrettede, og hvor gode velfærdsteknologier også kan kræve den samme eller endda højere arbejdskraftindsats i visse sammenhænge.

FULD FART PÅ
At der er fart på området mærker man tydeligt hos Robotteknologi i Odense. Her kan eksempelvis nævnes projektet omkring sælrobotten Paro, der blev startet op i slutningen af 2008. Projektet inddrager mange danske plejehjem – og et på Diskoøen i Grønland. Der er tale om innovation på allerhøjeste plan, og Danmark er det første land i verden, der målrettet arbejder med at professionalisere brugen af velfærdsrobotter som Paro ved blandt andet at træne og certificere plejepersonalet.

I projektforløbet vil der systematisk blive foretaget erfaringsopsamling, der koordineres med de japanske samarbejdspartnere for derved at få et internationalt samarbejde i forbindelse med den teknologiske udvikling på velfærdsområdet. Paroprojektlederen, Lone Gaedt, er – også efter de japanske samarbejds-partneres udsagn – den førende ekspert på verdensplan i brugen af Paro, og hun arbejder i øjeblikket hårdt på at udbrede projektet til Norge og Sverige.

CARENET
Når man taler om velfærdsteknologi, er det svært at komme udenom CareNet – et netværk, som Robotteknologi driver og har oprettet sammen med en række nøglespillere på området. Her kan aktører med interesse inden for velfærdsteknologi finde ny inspiration og samarbejdspartnere – blandt andet via medlemsarrangementer, seminarer, konferencer og studieture. Således var en række medlemmer to uger i Japan i efteråret 2008. En tur, der gav de rejsende et unikt indblik i nogle af velfærdsredskaberne i det land, der er kendt som en teknologisk højborg.

PÅ TRODS AF KRISETIDER
Og på trods af krisetider er der ikke noget, der tyder på, at velfærdsteknologibølgen har toppet. Det vurderer Troels Vilms Pedersen, der forudser en stadig vækst på området mange år fremover.

- Ressourcerne er knappe. Det gælder de økonomiske ressourcer – men ikke mindst i forhold til den dobbelt demografiske udfordring bliver spændet mellem udbuddet og efterspørgslen på varme hænder problematisk stort i alle udviklede samfund. Allerede første gang begrebet velfærdsteknologi blev brugt i en artikel, trak jeg parallellen til det danske vindmølleeventyr, hvor der via et stærkt samfundsmæssigt engagement blev løst et samfundsmæssigt problem samtidig med, at man skabte et dansk forretningseventyr i milliardklassen med meget høje andele af verdensmarkedet. Det samme potentiale er til stede her. Faktisk er chancen for at være både first-mover og markedsførende på velfærdsteknologi i al overskuelig fremtid muligvis meget større, fordi vi har et så unikt højt professionaliseret og veludviklet velfærdssystem at udvikle velfærdsteknologien sammen med, slutter Troels Vilms Pedersen.