Rejsebrev fra Dubai – World Government Summit

Hanne  Shapiro

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 14 15.

teknologi, mobilteknologi, big data, Internet of Things, syntetisk biologi, kunstig intelligens, nanoteknologi, robotter, nanoteknologi og 3D-print – og koblingen mellem disse teknologier.

Rejsebrev fra Dubai – World Government Summit

Den 4. industrielle revolution har trukket medieoverskrifter – også på det seneste World Government Summit i Dubai i februar i år. Som samlebegreb dækker den 4. industrielle revolution over udviklingen inden for områder som cloud-teknologi, mobilteknologi, big data, Internet of Things, syntetisk biologi, kunstig intelligens, nanoteknologi, robotter, nanoteknologi og 3D-print – og koblingen mellem disse teknologier.

Derfor er den 4. industrielle revolution ikke kun et industrifænomen, hvilket bl.a. også påpeges af Professor Schwarb fra World Economic Forum. Den har betydning for alle brancher. For hvordan vi skaber og driver forretning, for vores arbejdsvilkår og for livet som borger. Og udviklingen er i fuld gang.

Hvad siger økonomerne
Når man lytter til økonomerne på mødet i Dubai og deres beregninger på konsekvenser, er der betydelige forskelle i vurderingen af konsekvenserne af den 4. industrielle revolution. Amerikanske økonomer som Eric Brynjolfsson og David Rotman, MIT, forudser en massiv jobdestruktion.

Georg Graetz fra Uppsala Universitet og Guy Michaels fra London School of Economics tegner et betydeligt mere nuanceret billede baseret på en analyse i 17 avancerede lande. De forudser også en jobdestruktion, men peger samtidig på, at der tilsvarende vil opstå nye job. De peger dog også på, at udviklingen kræver helt andre kompetencer. Samtidig viser udviklingen, at konkurrencen i mange brancher opstår fra helt nye spillere i den digitale økonomi.

Åben innovation kan skabe nye rammer for ”planlagt” digital disruption, hvilket Diamantis fra Sigularity University peger på, og som Danske Bank forsøger at få ind under huden som et nyt mindset.

Uagtet hvem man vælger at lytte til, bør man huske, at selv OECD og Den Internationale Valutafond peger på, at vi ser en voksende økonomisk ulighed i hele verden, og at det har konsekvenser for væksten.

Hvad med virksomhederne
Uenighederne blandt økonomerne understreger blot, at teknologien ikke falder ned fra himlen, men er et resultatet af prioriteringer og praksis i det politiske system, i virksomheder og blandt forbrugerne. Og det har markante konsekvenser for udviklingen. Dette understøttes af en analyse, som vi har gennemført for Styrelsen for de Videregående Uddannelser for at understøtte udmøntningen af det dobbelte kvalifikationsløft.

Analysen viser, at i de virksomheder, hvor automation og digitalisering primært finder sted med perspektiv på effektivisering, er der en markant tendens til, at jobbene bliver smallere og mere rutineprægede – på nær for specialisterne.

I de virksomheder, hvor digitalisering og automation sker med perspektiv på både produktivitetsforøgelse og innovation, er resultatet derimod øget vækst, jobudvikling og en øget satsning på medarbejderudvikling. Og over tid har det en positiv effekt på jobskabelse.

Danmark i den digitale økonomi?
Netop nu styrker OECD, Den Internationale Valutafond og Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO, deres indsatser for at forstå og være på forkant med den digitale økonomi. Men er det nok? Næppe.

Vi har brug for en langsigtet vision, som rammesætter en strategisk dialog om styrker og værdier i Danmark i den digitale økonomi.

Det kræver et skift i mindset og i det nuværende strategiske fokus. Vi skal i langt større omfang åbne op, kigge ud og gå i dialog – også med nye spillere i den digitale økonomi.

Tør vi?