Renault-værkstedstest

Søren  Iversen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 24 80.

Renault-værkstedstest

Renault-værkstedstest er en test af Renault-værkstedets interne processer, hvor der nøje følges op på din oplevelse hos et af de autoriserede Renault-værksteder.

Renault-værkstedstesten foretages på opfordring af landets autoriserede Renault-værksteder, i samarbejde med Renault Danmark og Teknologisk Institut ud fra den betragtning, at ingen andre end Renault-værkstedets egne kunder kan give en bedre tilbagemelding på værkstedets servicekvalitet.

I Renault-værkstedstesten lægges der vægt på to hovedområder:

  1. Det faktiske arbejde, der udføres på din Renault
  2. Håndteringen af dig som Renault-ejer og Renault-værkstedskunde

Teknologisk Institut vil stå for den praktiske udførelse af testen, som består i, at der:

  • Indbygges 5 fejl i din Renault, som vil være en del af kontrolpunkterne ved serviceeftersynet. Fejlene er ikke sikkerhedsrelaterede, set i relation til at bilen skal transporteres til værkstedet. Teknologisk Institut garanterer, at alle fejl er korrigerede inden du får din Renault tilbage
  • Udleveres et spørgeskema, som du skal udfylde i relation til din kontakt med værkstedet

I den forbindelse skal du afse begrænset tid til at fejlene bliver indbygget i bilen og at der ved tidsbestillingen og afhentningen af bilen skal afses tid til at udfylde et spørgeskema.

Hvis du tilmelder dig Renault-værkstedstesten og udvælges, tilbydes du en kompensation på kr. 2.000,- inkl. moms* for din ulejlighed.

*OBS! Renault gør opmærksom på, at denne aftale ikke indebærer, at der etableres et arbejdsgiver/arbejdstager-forhold mellem dig på den ene side og Renault og Renaults samarbejdspartnere på den anden side. Den kompensation, du modtager for deltagelse i Renaults værkstedstest, kan være skattepligtig for dig, hvilket Renault i så fald vil være forpligtet til at indrapportere til SKAT. Kompensationens størrelse ændres ikke uanset om der skal svares skat eller ej.

For at få mulighed for at blive udtrukket som deltager i værkstedstesten skal du udfylde tilmeldingsformularen. Følgende betingelser skal være opfyldt:

  • Bilens alder: Mellem 1 og 8,0 år
  • Maksimal kilometerstand: 160.000 km
  • Bilen står for at skal have udført et serviceeftersyn
  • Servicebehovet skal udelukkende omfatte mekanisk service og ikke større tillægsreparationer, som kan risikere at udskyde færdigtidspunktet (karrosseriarbejde skal bestilles separat)
  • Bilen må ikke være tilknyttet en servicekontrakt eller leasingaftale
  • Der må ikke være uafklarede forhold eller personlige/arbejdsmæssige relationer mellem bilejer og værksted
  • Tidsbestillingen skal foretages telefonisk og bilen skal afleveres og hentes inden for værkstedets almindelige åbningstid af den samme person, som bestiller tid til service
  • Bilejeren må ikke opholde sig på værkstedets adresse, mens bilen bliver serviceret
  • Bilejeren må ikke afsløre over for værkstedet, at der er tale om en Renault-værkstedstest
  • Bilejeren skal være indstillet på at bruge den fornødne tid på testen (fejlplantning og spørgeskema), herunder at gennemgå spørgeskemaet sammen med Teknologisk Instituts konsulent i forbindelse med afhentning af bilen hos værkstedet
  • Aftale om deltagelse i værkstedstesten skal være på plads inden bilejer kontakter værkstedet omkring serviceeftersynet