RoboCluster og Center for Robotteknologi flytter sammen - Center for robotteknologi og RoboCluster under samme tag

Troels Oliver Vilms Pedersen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202083

RoboCluster og Center for Robotteknologi flytter sammen - Center for robotteknologi og RoboCluster under samme tag

Efter flere års tæt samarbejde mellem Teknologisk Instituts robotcenter og RoboCluster flytter parterne nu sammen i nye lokaler i Forskerparken.

Allerede i november flyttede Teknologisk Instituts tre medarbejdere fra Center for Robotteknologi, der officielt etableres ved årsskiftet 2006/2007, ind i pyramidebygningen bagved indgang 10A, og 1. december rykkede RoboClusters omkring 10 medarbejdere med.

Rune Larsen fra RoboCluster vurderer sammenflytningen således:
“Det Syddanske fokus på udnyttelse af de store muligheder, der ligger inden for robotteknologien, hvad enten dette drejer sig om robotter til industrien eller robotter til sundhedssektoren, er afhængig af et konstant og et vedvarende koordineret aktivitetsniveau mellem og fra robotaktørerne. RoboCluster ser derfor sammenflytningen med Teknologisk Institut som et utroligt vigtigt skridt for at sikre koordinationen og øge aktivitetsniveauet i RoboCluster klyngen.”

Med til lokalerne hører også et fællesområde i midten, som i løbet af foråret 2007 bliver taget i brug til udstilling af robotter, intelligente systemer og avancerede sensorløsninger, som både er og er ved at blive gennemført i både forskningsmæssigt og kommercielt regi i RoboCluster robotnetværket. Ikke kun for herigennem at skabe et inspirerende miljø, men især også for at tiltrække gæster og skabe øget opmærksomhed omkring robotområdet.

Parterne forventer, at sammenflytningen vil videreføre den positive udvikling på robotområdet, som er blevet skabt over de seneste 3-4 år, og som har givet Odense status af at være omdrejningspunktet for udviklingen på robotområdet i Danmark.