Robotter sætter dansk rekord

Statistik - uddrag af en statistik over avendelsesområder mht. industrirobotter i DK

Robotter sætter dansk rekord

Kilde: Teknisk Nyt nr. 8, maj 2007 – Artikel ”Robotter sætter dansk rekord”, udarbejdet af Teknisk Nyt på baggrund af en pressemeddelelse fra Dansk Robot Forening fra 2006.

- Vi kan konstatere, at der er blevet investeret så kraftigt som aldrig før i automatisk produktionsudstyr, herunder robotteknologi i Danmark i de seneste to år, udtaler formanden for Dansk Robot Forening Leif Dalum, der til dagligt er adm. direktør for virksomhedsgruppen ProInvent A/S og Videometer A/S.

- Dugfriske tal viser, at der blev installeret 368 industrirobotter i automatiske produktionsanlæg i Danmark i 2006 – mod 332 året før. 2005 var rekordår og nu er rekorden slået igen. Der er investeret alene for ca. 0,7 mia. kroner i komplette robotbaserede produktionsanlæg i Danmark i 2006 og hertil kommer alle de anlæg, der arbejder uden robotter, fortsætter Leif Dalum.

Statistikoversigt over anvendelsesområder mht. industrirobotter i DK

   Kilde: DIRA - Dansk Robot Forening

30 pr. måned
Der installeres næsten 30 robotter pr. måned i Danmark for øjeblikket, så det går hurtigt fremad med automatiseringen i Danmark, og hvad angår robottætheden i industrien haler vi ind på de større industrilande for øjeblikket. Væksten i robotbestanden i Danmark i 2006 har været 12 procent, og standen har rundet et antal på 3600.

Satser på automatisk produktion
Mange danske virksomheder kommer med udmeldinger om, at der satses langsigtet og ambitiøst på automatisk produktion i Danmark. Her kan nævnes: B&O, Pressalit A/S, Vola A/S, Fritz Hansen A/S, Grundfos og mange andre.
- Vi har højkonjunkturer og mangel på arbejdskraft i Danmark. Det er den gode stærke danske økonomi, mangel på arbejdskraft og det globale produktivitetspres i industrien, kombineret med den lave rente, der har fået industrien til at investere meget kraftigt i robotteknologi i 2005, 2006 og det fortsætter stigende i 2007, udtaler Leif Dalum videre.
- Med et stigende pres på virksomhedernes konkurrenceevne kigger alle på, hvordan man kan optimere produktionen og her er der et hav af forskellige individuelle forhold at tage hensyn til. Fælles for de allerfleste produktionsvirksomheder er dog, at de har et stort behov for at finde nye metoder til at effektivisere fremtidens produktion. For gode og effektive fabrikker er altafgørende for konkurrenceevnen – uanset hvordan man har fordelt produktionen globalt, fortsætter Leif Dalum.

statistikker for salget af industrirobotter

Kilde: DIRA - Dansk Robot Forening

Genialt udstyr skal der til
Globaliseringen giver bedre muligheder for indtrængning på nye markeder og produktion i lavtlønslande. Samtidig stiller globaliseringen krav om stadig lavere kostpriser.
Mange danske produktionsvirksomheder udflager dele af produktionen, og der er faktisk nogle aktiviteter, som visse virksomheder med stor fordel kan sende den vej – specielt hvis det kombineres med indtrængning på disse markeder.
Men anvender man her gammelt produktionsudstyr bliver det nemt dødt løb mellem de producerende konkurrenter i kapløbet om de laveste kostpriser, for alle internationale virksomheder drager i dag nytte af produktion i lavtlønslande.
Derimod skal det i dette tilfælde udvikles investeringsvenligt udstyr tilegnet disse lokaliteter. For genialt produktionsudstyr skal der til, uanset hvor der produceres – ellers sagtner vi bagud af produktionsdansen. Dette har medført, at der for øjeblikket er en stor vækst i maskinbygningsbranchen.
En anden årsag til maskinbygningsbranchens aktuelle store vækst er, at mange produktionsvirksomheder satser langsigtet på automatisk produktion i Danmark - både med og uden robotter, og at det ofte er maskinbyggere, der foretager udvikling og levering af det automatiske produktionsudstyr.

Danmark i superligaen
Maskinbygningsbranchen har for næsten første gang i Danmarkshistorien en god forretning kørende på andet år i træk.
Ud over de 368 robotanlæg der er installeret i Danmark, har danske maskinbyggere leveret mere end 25 robotbaserede anlæg i udlandet og eksporteret over 100 maskinanlæg i alt. De danske anlæg er i den højteknologiske superliga.
152 robotter fra statistikken er så specielle, at de ikke kan klassificeres efter IFRs internationale norm, og igen heraf er 67 robotter fra statistikken udviklet i Danmark, og det er ret præcist en fordobling i forhold til året før.

- Vi er blevet stærke til robotudvikling i Danmark, og det er specielt inden for sensor- og vision-guidede robotter, som anvendes, hvor der er krav om mange og hurtige omstillinger i produktionen, at vi gør os gældende, slutter Leif Dalum.

De 152 robotter fra statistikken, som er så specielle, ligger helt uden for IFRs normer. Det vil med andre ord sige, at Danmark er et forgangsland, hvad angår særligt avancerede robotanlæg, hvor robotterne er sensor- og visions-guidede.

Se den originale artikel som den har været tryk i Teknisk Nyt: