Introduktion
Termen Servitization blev introduceret af Vandermerwe og Rada i 1988. Siden da har mange akademikere såvel som praktikere brugt begrebet til at betegne en udvikling, hvor virksomheder i stigende grad udbyder services i tilknytning til deres produkter. Services er i modsætning til fysiske produkter eller varer uhåndgribelige og immaterielle, idet de som oftest udgøres af viden og performances i forhold til kunden og dennes forbrug. Tidligere var man enten fremstillings- eller servicevirksomhed, men med servitization er forskellen mellem de to typer virksomheder blevet sløret og fremstillingsvirksomheder har mere og mere fokus på services, da mange af disse virksomheder i lige så høj grad tjener penge på serviceydelser i tilknytning til produktet som selve produktet.
Viking Life-saving Equipment er en af de danske fremstillingsvirksomheder, der har taget servitization til sig. I dag tjener virksomheden også penge på serviceleverancer i tilknytning til salget af deres redningsflåder.
Teoretisk baggrund
Servitization er båret frem af især tre tendenser og et forretningsmæssigt synspunkt. Den første tendens er en ændring i markedsføringstænkningen, hvor service – fx vedligehold – ikke længere anskues som et nødvendigt onde, men som en mulighed for at skabe en stærkere relation til kunden.
Den anden tendens er globaliseringen, hvor de udviklede lande må fokusere på aktiviteter højere i værdikæden, idet den arbejdskraftintensive produktion flyttes til tredjeverdenslande, hvor omkostningerne er lavere.
Den tredje tendens er, at produkters levetid bliver stadig kortere som følge af den hastighed, hvormed ny teknologi udvikles.
Læs hele artiklen i denne pdf:
Servitization (303 KB)
