Det digitale produktkatalog

Det digitale produktkatalog understøtter Det Digitale Byggeri.

Teknologisk Institut står bag digital adgang til byggevareleverandørernes produkter.

Teknologisk Institut er i et samarbejde med bl.a. ByggematerialeBranchen, Dansk Byggeri (Bygviden.dk), 3dbyggeri danmark og TUN i gang med at lancere et digitalt produktkatalog, som vil skabe adgang til byggevareleverandørernes produkter på en måde, der understøtter Det Digitale Byggeri. Hermed kan f.eks. arkitekter konfigurere ethvert element direkte fra PC’en og indføje det i CAD tegningen i 3D.

De digitale produktinformationer hentes direkte på de enkelte leverandørers respektive hjemmesider. Produktinformationerne indlægges i en digital skabelon, således at alle informationer præsenteres ens og på sammenlignelig måde.
De digitale informationer af produktet kan være:

  • Beskrivelser
  • Billeder/3d tegning
  • Bygningsdelsbeskrivelse og kontrolaktiviteter
  • Montagetid
  • Vedligehold/vejledning
  • Tolerancer
  • Parametriske informationer

Se demonstration af indholdet i Det digitale produktkatalog

Det digitale produktkatalog gik i luften den 10. juni 2008. Kataloget vil i starten indeholde information om ca. 1.000 byggematerialeproducenter og hvilke produktgrupper de har varer i.

Flere producenter har allerede nu tilmeldt sig Det digitale produktkatalog, og det vil være muligt at finde detaljeret information og materiale om netop deres produkter. Dette drejer sig bl.a. om CAD-tegninger og udbudsbeskrivelser, alt sammen tilpasset, så de på bedst mulig måde passer til rådgivernes behov. 

Teknologisk Instituts rolle i Det digitale produktkatalog er, at medvirke til at byggematerialeproducenterne får digitaliseret deres produkter og kan bruge Det digitale produktkatalog som markedsføringskanal for deres produkter over for rådgivere/arkitekter og de udførende.

Teknologisk Institut afholdt den 9. maj 2008 et seminar om Digitalt Byggeri med særligt fokus på Byggematerialeindustrien.

 
 
Anders  Thomsen

Jeg er din kontaktperson

Anders Thomsen
Centerchef
Byggeri Ledelse
+45 72 20 22 36
 
 

Skriv til mig

Send
 
Taastrup
Gregersensvej 3
2630 Taastrup
Telefon 72 20 20 00
Telefax 72 20 20 19
Aarhus, Teknologiparken
Kongsvang Allé 29
8000 Aarhus C
Telefon 72 20 20 00
Telefax 72 20 10 19
Roskilde, DMRI
Maglegårdsvej 2
4000 Roskilde
Telefon 72 20 20 00
Telefax 72 20 27 44