Teknologisk Institut deltager aktivt i standardiseringsarbejdet for ATEX Ved at deltage i diverse standardiseringsmøder har Instituttet altid en opdateret viden omkring kravene til Ex-materiel, således at vi kan formidle den opdaterede viden om Ex-kravene til de danske fabrikanter og brugere af Ex-materiel. Teknologisk Institut opnår også et stort global netværk gennem deltagelse, der kommer vores kunder til gode, når materiel skal eksporteres til lande uden for Europa. Oplægget vil referere mest muligt til eksisterende standarder som IEC60079-0 om f.eks. ESD og materialekrav. Derudover tænkes udarbejdet en fælles standard for ikke-elektrisk materiel og en standard, der beskriver de mekaniske beskyttelsesprincipper. Særligt er kravene omkring anvendelse af ikke-elektrisk ledende overflader (f.eks. plastoverflader) løbende til diskussion, og kravene er løbende blevet skærpet og forsøgt gjort mere entydige. Fællesnævneren er, at hvis man kan sikre sig, at en ikke-elektrisk ledende overflade har en overflademodstand, der er under 1 Gohm, så er der almindeligvis ikke noget problem. Men standarden indeholder en række andre muligheder, f.eks. for områder med gas, og man kan tillade et vist areal eller en maksimal tykkelse af den ikke-elektrisk ledende overflade. Man skal i forbindelse med gasgruppe IIC være opmærksom på, at lagtykkelsen på det ikke-elektrisk ledende lag (f.eks. maling) skal være under 0,2 mm. Der har f.eks. været et tilfælde på en ”e”-motor, der i forbindelse med reparation har fået et tykt lag maling, der har givet anledning til elektrostatiske problemer. Ændringer i standarderne er således også interessant for dem, der er ansvarlige for vedligeholdelse af et Ex-område. Information om hvorvidt ændringer på Ex-standardiseringsområdet er relevante for dit produkt eller din Ex-installation kan fås ved henvendelse til Steen Christensen. Læs mere om ATEX-direktiverne. | Jeg er din kontaktpersonSteen ChristensenSeniorkonsulent Produktudvikling +45 72 20 26 93 Skriv til mig |
