Større behov for uddannelse til transportmedarbejderne i danske lufthavne

Ny undersøgelse peger på, at der inden for lufthavnsområdet er behov for udvikling af både basis- og efteruddannelse.
Transportmedarbejderne i lufthavne tilhører en særlig udsat gruppe, når fokus rettes mod arbejdsmiljøet. Tunge løft og akavede arbejdsstillinger følger oftest med, når eksempelvis tung bagage skal fragtes ind og ud af et fly.
Derfor arbejdes der hele tiden på at skabe de bedste arbejdsbetingelser for medarbejderne med fokus på arbejdsorganisering, anvendelse og udvikling af teknologiske hjælpemidler. Hensigten er at mindske transportmedarbejdernes skader og effektivisere læsseprocedurerne.

Copenhagen Lufthavn. Bagage bliver fragtet ind i fly.Transporterhvervets UddannelsesRåd (TUR) har i samarbejde med Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv, undersøgt, hvilke udviklingstendenser inden for branchen, der skaber nye krav hos medarbejderne i danske lufthavne. Dette med særligt fokus på tilrettelæggelsen af efteruddannelsestilbud i AMU-regi målrettet de medarbejdere, der varetager opgaver, der knytter sig til håndteringen af bagage, cargo, flysidefunktioner, markservice og supportfunktioner i lufthavnen.

Baggrunden for undersøgelsen er, at jobbene på lufthavnsområdet er i stadig forandring, idet der knyttes en række forskellige serviceopgaver til kerneopgaven transport. Det kan være opgaver af betydning for flysikkerhed og effektivitet i lufthavnstrafikken, eksempelvis afisning af fly, vedligeholdelse af udendørsarealer mv. Undersøgelsens resultater er blevet til rapporten ”Jobfunktioner og kompetencekrav hos transportmedarbejdere i danske lufthavne”.
Undersøgelsens resultater er baseret på arbejdspladsbesøg og interviews i fem udvalgte lufthavne – herunder en udenlandsk lufthavn.

Derudover er den såkaldte critical incident-metode anvendt, der beskriver kritiske hændelser, hvor udførelsen af transportarbejdet er afgørende for regularitet af flyafgange, service over for passagerer, arbejdsmiljøet, sikkerheden, eller for fremtidige samarbejdsrelationer. ”Metoden er anvendt i beskrivelsen af en række cases, der kan indgå i fremtidige undervisningsforløb, så den enkelte medarbejder trænes i en bedre forståelse af egen rolle i relation til helheden i lufthavnsbetjeningen” udtaler Seniorkonsulent Solvej Hune, Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv. Center for Arbejdsliv har været tovholder på projektet og udarbejdet undersøgelsen.

Nye teknologier kræver nye kompetencerMedarbejder i lufthavn lægger bagage i fly.
I undersøgelsen beskrives nogle af de mange udfordringer, som transportmedarbejderne møder i deres daglige arbejde. Anbefalinger er derfor også rettet mod nye udviklingstiltag og teknologiske hjælpeværktøjer, der kan minimere risikoen for arbejdsskader. Men også mod behovet for opkvalificering og kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder, så medarbejderen kan arbejde varieret og samtidig leve op til de mange krav på arbejdspladsen.
     

Behov for uddannelse
”Undersøgelsen konkluderer bl.a., at transportmedarbejderne i dag skal kunne spænde over en lang række jobfunktioner, samtidig med at de eksisterende faggrænser er under opblødning. Samtidig er der stor forskel på, om medarbejderne varetager jobfunktioner i en stor lufthavn, som Kastrup Lufthavn, hvor opgaverne typisk er meget specialiserede og funktionsopdelte, eller i en provinslufthavn, hvor medarbejderne har flere integrerede jobfunktioner og derfor skal kunne spænde over flere opgaver på samme tid”, fortæller Solvej Hune.
Det kræver stor omstillingsparathed hos den enkelte medarbejder, der hver dag møder nye udfordringer som eksempelvis; nye teknologier, terrortrussel, skærpede sikkerhedskrav, stort tidspres, kunderelationer og international lovgivning, samt regulering i forhold til trafiksikkerhed, arbejdsmiljø mv.
Undersøgelsen viser dermed, at der er et stort uddannelsesbehov hos transportmedarbejderne inden for lufthavnsområdet både på basis- og efteruddannelsesniveau. Der er således både et behov for brede kompetencer, idet faggrænserne er under opblødning, og medarbejderne skal kunne løfte mange forskellige opgaver på samme tid, og behov for mere specialiserede kompetencer, idet man ikke kan løfte alle opgaver på én gang.

Læs mere om undersøgelsen her

Eller på TUR’s hjemmeside: http://www.tur.dk/

Tekst og foto af Solvej Hune

 
 
Hans Palle Banke

Jeg er din kontaktperson

Hans Palle Banke
Seniorkonsulent
Arbejdsliv
+45 72 20 26 30
 
 

Skriv til mig

Send
 
Taastrup
Gregersensvej 3
2630 Taastrup
Telefon 72 20 20 00
Telefax 72 20 20 19
Aarhus, Teknologiparken
Kongsvang Allé 29
8000 Aarhus C
Telefon 72 20 20 00
Telefax 72 20 10 19
Roskilde, DMRI
Maglegårdsvej 2
4000 Roskilde
Telefon 72 20 20 00
Telefax 72 20 27 44