Studietur til Tyskland d. 5.–8. februar 2007

Bo  Genefke

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72203981

tysklands flag

Studietur til Tyskland d. 5.–8. februar 2007

I starten af februar måned tog Claus Risager og Kurt Bo Genefke fra Center for Robotteknologi på studietur til Tyskland. Udover dem var der også deltagere fra RoboCluster, Syddansk Universitet og Scape Technologies.

Turens formål var at se, hvilket niveau de mest avancerede tyske griberobotter var på, i relation til projekterne MoveBots og Handyman.

Derudover kunne det være muligt at få nye samarbejdspartnere til kommende udviklingsprojekter.

Turen startede mandag d. 5. februar 2007 med et besøg hos DLR, Institute of Robotics and Mechatronic. Her så deltagerne DLRs laboratorier, hvor de demonstrerede deres letvægtrobot, griber og deres håndscanning af overflader til evt. senere automatisk maling.

DLR - griberobot









DLR griberobot

Tirsdag besøgte de virksomheden KUKA, som er Tysklands største producent af industrirobotter med en årsproduktion på pt. 8.000 robotter. De leverer til hele verden, dog mest til Europa og USA.

KUKA - industrimaskine











KUKA industrirobot

Efter en gennemgang af projekter, blev KUKA imponeret over at høre, hvilket automationsstadie man er på i Danmark. Herudover besigtigede man også KUKAs udviklingsafdeling for letvægtsrobotter samt produktionslokalerne, hvor robotterne fysisk fremstilles og indkøres.

Det næste besøg var om onsdagen hos Fraunhofer på Universitetet i Stuttgart. Også her var man meget imponeret over det automationsstadie man er på i Danmark. Dette medførte at man blev enig med Fraunhofer om at lave et fælles oplæg/ansøgning til kommende projekter. Derudover besigtigede de deres robotlaboratorium.

Den sidste dag, torsdag, besøgte de virksomheden Schunk, som er leverandør af mange slags gribere, værkstøjsveksler mv. til CNC-maskiner og robotter. Igen blev virksomheden imponeret over Danmarks automationsstadie og specielt at man arbejder meget og tæt sammen – lige fra Universitetets udviklingsfolk (Syddansk Universitet/Mærsk Instituttet), Vidensformidlings Institutter (RoboCluster og Teknologisk Institut), system integratorer (Scape Technologies) til slutbruger (Grundfos).

Schunk demonstrerede hermed deres trefingrede griber, som anvendes til forskning og videre udvikling. I øjeblikket er der kun fremstillet få af dem. Schunk var meget åben omkring, hvilket stadie griberen pt. er på. Til sidst besigtigede de produktionen.

Schunk - 3 fingret griber








Schunk trefingret griber

Efter fire spændende og udbytterige dage, gik turen hjemad igen.