Syn og Skøn - Hvordan bliver jeg skønsmand?

Kontakt os

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 19 20.

Syn og Skøn - Hvordan bliver jeg skønsmand?

Syn og skøn – Hvordan bliver jeg skønsmand?

For at blive optaget i Teknologisk Instituts skønsmandsdatabase kræver vi at du

  • har indgående erhvervserfaring med et eller flere fagområder
  • har gennemført skønsmandskursus
  • holder dine kompetencer ajour løbende
  • sikrer en løbende opdatering af dit CV i databasen

Ønsker du at blive optaget i databasen, send da venligst en anmodning pr. mail til synogskon@teknologisk.dk. Du vil herefter modtage nærmere information.

Som tilknyttet instituttets database har du mulighed for at blive tilbudt skønsmandsopgaver inden for dit fagområde. Afregning af opgaven foregår direkte med rekvirenten af opgaven.

Vilkår for syns- og skønsmænd tilknyttet Teknologisk Instituts skønsmandsanvisning

  • Kommunikation mellem skønsmand og Skønsmandsanvisningen samt rekvirenter, som benytter anvisningen, foregår primært pr. mail.
  • Skønsmanden forpligter sig til at svare på anvisningens henvendelse om en mulig sag inden for 3 arbejdsdage fra modtagelsen. I modsat fald er skønsmanden indforstået med, at en anden får tilbudt sagen. I mailen vedlægger vi naturligvis et skønstema.
  • Skønsmanden forpligter sig til løbende at meddele opdaterede kontaktoplysninger til anvisningen, når der sker ændringer af disse data.
  • Skønsmanden forpligter sig til mindst én gang årligt at indsende et opdateret CV.
  • Skønsmanden forpligter sig til i forbindelse med modtagne sager, ærligt og redeligt at vurdere sin egen habilitet i forhold til sagens indhold og parter, forinden han/hun erklærer sig villig til at påtage sig en sag.

Skønsmanden skal være indforstået med, at følgende oplysninger registreres i Skønsmandsanvisningens database, og at anvisningen må gemme de senest oplyste data op til 5 år efter udtrædelse af ordningen:

  1. Fulde navn
  2. Evt. firmanavn, hvis opgaven udføres gennem ansættelsesforhold eller firma
  3. E-mail
  4. Telefonnummer (mindst 1)
  5. Adresse
  6. Indsendt CV (pdf–format)
  7. Fødselsdato