TagVision hjælper biblioteker via åben innovation

Robert  Sigaard

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 20 33.

TagVision hjælper biblioteker via åben innovation

Case under det afsluttede projekt Next Practice, nye innovationsformer
- se mere herom på denne side: 
Projekt Next Practice.
 

På baggrund af den stigende nethandel og e-bøgernes udbredelse står bibliotekerne i disse år over for at skulle redefinere deres services til biblioteksbrugerne. TagVision, der leverer biblioteksløsninger, vil gerne være helt fremme med nye produkter, der skaber fremtidens biblioteker.

Udfordring
TagVision og Teknologisk Institut ser store forretningspotentialer for fremtidens biblioteker på grundlag af bedre udnyttelse af ny teknologi. Ved eksempelvis at udnytte RFID-taggenes muligheder bedre kan arbejdsgange effektiviseres samtidig med, at biblioteksbrugerne får en bedre service. Et RFID-tag er kort fortalt en stregkode med en sender, som kan give nyttig viden til brugerne.
Innovationsforløbet i regi af Next Practice var afgrænset til research- og analysefasen. Her var udfordringen at udvikle fremtidsscenarier for bibliotekerne og få nye fremtidssikrede idéer til produkter.

Løsning
Sammen med bibliotekarer og andre videnspersoner fra Odsherred Biblioteker blev der på en workshop udviklet mere end 30 idéer på bare én dag. To idéer blev efterfølgende valgt ud og viderebearbejdet. En elektronisk biblioteksreol der ved, hvilke bøger der står på den, og et intelligent RFID-display, der kan højne bibliotekernes service til brugerne ved at hjælpe dem hen til de bøger, de søger - det rummer oveni et afsætningspotentiale til eksempelvis detailbranchen.
I skrivende stund samarbejder TagVision med Teknologisk Instituts RFID-testcenter på proof of concept, herunder på at udvikle en fuldt fungerende prototype af RFID-displayet.

Proces
Forløbet demonstrerer, at det at innovere ikke nødvendigvis behøver være uoverkommeligt for mindre virksomheder - især ikke, hvis den mindre virksomhed drager nytte af den kollektive intelligens, som fx i dette tilfælde, hvor bibliotekspersonale, biblioteksbrugere og teknologieksperter blev involveret i innovationsprocessen.

Alle er enige om, at fremvæksten af digitale medier ændrer bibliotekets rolle og profil, idet de digitale medier marginaliserer printmedierne. Der skal en systematisk arbejdsproces til for at klarlægge, hvad det skaber af behov for nye løsninger og services på bibliotekerne. Det er helt afgørende for en virksomhed som TagVision at forholde sig proaktivt til udviklingen. Tænk på de skrivemaskineproducenter, der fortsatte med at fremstille skrivemaskiner uden at forholde sig til computerens betydning for fremtiden - de eksisterer ikke mere!

Værktøjer
Tagvision har i projektet taget innovationsmetoderne workshop, interview, observation, brainstorming og scenarier i anvendelse. Det adskiller udviklingsforløbet fra tidligere forløb, at TagVision har åbnet innovationsprocessen op og inddraget eksterne i udviklingsarbejdet.