Teknologisk Institut opruster inden for robotudviklingen

Anne-Lise Høg Lejre

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 31 16.

Robot - Hybridgriber monteret på Motoman arm

Teknologisk Institut opruster inden for robotudviklingen

Robotteknologi er nu blevet så specialiseret, at Teknologisk Institut opdeler den fremtidige forskning og udvikling i henholdsvis industrirobotter og i velfærds- og interaktionsteknologi.

Teknologisk Institut opruster nu i sit Center for Robotteknologi. Hidtil har de godt 50 medarbejdere arbejdet i én fælles organisatorisk enhed. Men i fremtiden opdeles arbejdet med robotteknologi i udvikling af industrirobotter og i et nyt center for velfærds- og interaktionsteknologi i hjemmet og omsorgssektoren.

Det ene center skal således have fokus på blandt andet at opbygge helt nye kompetencer inden for teknologiske løsninger til velfærd, rehabilitering og læring.

- Teknologisk Institut vil investere en betydelig indsats de næste år i udvikling af nye løsninger til brugernær interaktionsteknologi til samfundet. Vi vil anvende ny forskning, viden og teknologi til at skabe pleje, omsorg, læring, service og velfærdsløsninger, der gør en markant forskel, når de anvendes. Vi vil innovere og implementere interaktionsteknologi til at assistere og inkludere mennesker med behov i deres dagligdags aktiviteter og hverdagsliv samt til at skabe nye former for interaktion mellem mennesker og teknologi, siger Troels Oliver Vilms Pedersen, centerchef for det nye Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi.

På industriområdet fortsætter Teknologisk Institut  med at udvikle robotter samt automatiserings- og målingsløsninger i Center for Robotteknologi. Her forventes ligeledes en stor vækst i de kommende år – blandt andet inden for industrirobotter, der nemt kan instrueres til nye opgaver og med mulighed for at digitalisere og automatisere processer, der tidligere kun har været muligt at udføre manuelt.

- Danmark har en enestående mulighed for at være foregangsland for udvikling og implementering af nye robotsystemer til industrien og har allerede over de seneste år positioneret sig som et internationalt fyrtårn. Evnen til at opbygge en fleksibel produktion bliver mere og mere afgørende i forhold til at bibeholde konkurrenceevnen for danske virksomheder og fastholde arbejdspladser i Danmark. Samtidig er der øget fokus på at forbedre kvaliteten og reducere omkostningerne, siger centerchef Kurt Nielsen, Center for Robotteknologi.

De to nye centre vil fortsat være placeret i Forskerparken i Odense og organisatorisk være  under divisionen Produktion på Teknologisk Institut.

- Med opdelingen i de to nye centre er Teknologisk Institut godt og målrettet rustet til at fortsætte en ekspansiv udvikling inden for industriel robotteknologi, hvor vi lægger vægt på specielt fleksible industrirobotter og servicerobotter. Derudover vil et målrettet fokus på nye velfærds- og interaktionsteknologier åbne for nye nationale og internationale samarbejder omkring udvikling af fremtidens velfærds- og interaktionsteknologier, siger direktør Anne-Lise Høg Lejre, Produktion, Teknologisk Institut.

Yderligere oplysninger: Direktør Anne-Lise Høg Lejre, Teknologisk Institut, Tlf: 7220 3116,
mail: alh@teknologisk.dk.