Tips fra Kurt Bo Genefke - Hvorfor tager det så lang tid, før robotbrugerne selv kan afhjælpe fejl på robotanlæg?

Bo  Genefke

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 39 81.

Mand holder stort timeglas over hovedet

Tips fra Kurt Bo Genefke - Hvorfor tager det så lang tid, før robotbrugerne selv kan afhjælpe fejl på robotanlæg?

Jeg har gennem mine 20 år som robottekniker hørt, og hører det stadig – ”Hvorfor tager det så lang tid, før operatørerne selv kan klare tingene?”

Det er der mange årsager til, og jeg vil her kun nævne de vigtigste.

1.
2 mænd foran maskineMange har ikke organisationsstrukturen klar når robotanlægget kommer, så der går megen tid med ”selv” at organisere sig. Der er nogen som udfører arbejdet på en måde, og andre gør det på en anden måde, hvilket skaber forvirring.

Natholdet gør det på deres måde og dagholdet på deres måde; en, to, tre, så bruges der megen tid på at rette og indstille ved hvert holdskifte – ”for vi ved hvordan det skal gøres!”

Jeg har for eksempel oplevet et øget forbrug af svejsedyser på en svejseautomat med fem brændere. Det kom frem, at dagholdet afsluttede med at skifte dyser, for natholdet skulle have noget ordentligt at starte med. Men natholdet startede med at skifte dyser, for de skulle "søreme" ikke køre med dagholdets efterladenskaber!

2.
Når et anlæg overdrages til kunden, sker skolingen tit til nogle tilfældige operatører. Hermed sker der et videnstab, når de ”rigtige” operatører skal i gang.

Jeg har mange gange oplevet, at man slet ikke har tænkt over, hvem der skal køre robotanlægget, og hvilke kvalifikationer de pågælende folk skal have, når et anlæg skal overdrages.

3.
Da de fleste robotanlæg er kundetilpassede, er der ikke rigtig nogen der kender sjælen i anlægget. Sjælen kan jo ikke findes før anlægget kører i daglig drift, for det er her alle ting skal gå op i en højere enhed.

Når jeg har været tilkaldt til et anlæg, for at afhjælpe en fejl, er jeg tit efterfølgende blevet mødt med; ”Hvorfor jeg ikke har lært operatørerne dette”, men da jeg selv ikke kendte fejlen, eller typisk den kombination der udløste fejlen, hvordan skulle jeg så kunne skole operatørerne?

4.
Man undervurderer, at man typisk tager værktøjet ud af hånden på håndværkeren, giver det til robotten og sætter håndværkeren til at betjene robotten.

mand med grøn knap i ryggen, hvor en finger er ved at trykke påF.eks. er manuelsvejsere vant til både at se, høre og føle, hvordan en svejselysbue arbejder, så det kan og er et stort spring for en sådan, pludselig at skulle få en robot til at køre, selvom det jo ”bare er at trykke på den grønne knap”.

Jeg har eksempelvis oplevet en svejser betjene et robotsvejseanlæg, som mildest talt kørte af ”pommeren” til. Jeg prøvede på mange måder at få ham til selv at finde ud af hvad fejlen var, men det lykkedes først, da jeg spurgte ham;

”Hvad ville fejlen være, hvis det var hans manuelle svejseværk der lavede en sådan fejl?”

5.
Man har ikke fortalt leverandøren, man ved det måske ikke selv, hvor stor en spredning der reelt er i ens emner.

”Det har de jo altid kunne svejse manuelt, så det kan en sådan robot da vel også”!

Nu er det sådan at robotten kun gør det, den får besked på, så dens programmering er ikke bedre end den viden, der er lagt ind i den.

Erfaringen er at det først er ved programversion 3, at tingene kører som ønsket.

Så det er ekstremt vigtigt at man fra starten har et registreringssystem, så man effektivt får opsamlet den viden der skal ligges ind i næste version, ellers bliver det kun som programmøren oplever det - og det bliver en OMMER.

Undertegnede hjælper gerne med assistance ifm. ovenstående problemstillinger.