Tungmetallet bly gemmer sig bag gamle lag af maling og tapet

Lene  Dalvang

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 22 57.

Tungmetallet bly gemmer sig bag gamle lag af maling og tapet

Det skadelige tungmetal bly gemmer sig i gamle huse og lejligheder. Til daglig er det sjældent skadeligt, men ved renoveringer og øvrigt bygningsarbejde skal man være forsigtig, fordi her kan bly udgøre en sundhedsrisiko.  

”Det er vigtigt, at man har fokus på tungmetallet bly, når gammel puds eller malingslag skal fjernes. Når de gamle lag med bly kommer frem, kan de udgøre en alvorlig sundhedsrisiko,” siger teamleder Kathrine Birkemark Olesen fra Teknologisk Institut.

Bly dukker i dag op i flere renoveringsprojekter – bag de klassiske lag af maling og tapet i gamle bygninger.

Bly er et kendt materiale fra byggebranchen som tilsætning i maling eller som tagrender, inddækninger mv. Dengang kendte man ikke de skadelige virkninger af at optage bly i kroppen, men i dag er man klar over, at det kan påvirke f.eks. nervesystemet, nyrerne og forplantningsevnen.

Teknologisk Institut undersøger rigtig mange bygninger for fugt, skimmelsvamp, PCB og asbest og i forbindelse med de besigtigelser, bliver der opfanget mange ældre bygninger, hvor tapet, maling og puds-lag skal fjernes som en del af renoveringen.  Her bør man undersøge for bly ved at fjerne samtlige lag, indtil man når det oprindelige puds, for på den måde at finde det lag der kan indeholde bly.  Blymaling kan kendes ved – for det meste - at fremstå gråhvid, men det kan også være indfarvet som lys grøn og lys rød. Inden man renoverer, bør man altså finde de tidligste malingslag og få dem analyseret.

På Teknologisk Institut er de vant til at have fokus på indeklima og arbejdsmiljø, når gamle bygninger skal renoveres.

”Byggebranchen – og i øvrigt også private - skal have implementeret nogle rigtig gode og fornuftige rutiner. Det er vigtigt, at de husker at få udtaget prøver og få dem analyseret inden de går i gang med at renovere. Det er altid bedre, både for økonomi og helbred, at opdage en potentiel forurening i tide og det er ligegyldigt, om der er tale om PCB, bly, asbest eller skimmel,” siger teamleder Kathrine Birkemark Olesen.

Fælles for alt blyholdigt maling er, at det ikke bør betragtes som en forurening, så længe det sidder skjult bag flere års maling og spartel. Det er først, når renoveringsarbejdet går i gang og det oprindelige puds skal fjernes, eller væggene skal renses i bund ved slibning, at blyet kan udgøre problemer både for arbejdsmiljøet, for indeklimaet og for miljøet, hvis det ikke håndteres korrekt.