![]() ![]() HR-funktionen udgør virksomhedens rygrad i forhold til HR-politikker, tiltrækning, udvikling, fastholdelse og afvikling af dygtige ledere og medarbejdere. Du vil gerne have fingeren på pulsen og overblik over virksomhedens samlede strategiske og forretningsmæssige udfordringer. Med denne uddannelse får du viden, overblik, HR-værktøjer og træning, som ruster dig til at udfylde rollen og løse opgaver som forretningsorienteret HR-generalist i den lille eller mellemstore virksomhed. Uddannelsen relaterer teoretiske perspektiver til konkrete cases fra din dagligdag. Du træner blikket for de større sammenhænge, som din HR-funktion indgår i. Og du reflekterer sammen med de øvrige deltagere over de strategiske sider af HR-funktionen og udvikler din daglige rolle og opgaveløsning som ressourceperson i forhold til både ledelse og medarbejdere. Bemærk at sidste modul er afsat til én eksamensdag. Taastrup 26. marts til 20. juni 2012 7 dage 26. og 27. marts 2012 2 dage 09:00 - 16:00 7. maj 2012 1 dag 09:00 - 17:30 8. maj 2012 1 dag 09:00 - 16:00 4. og 5. juni 2012 2 dage 09:00 - 16:00 20. juni 2012 1 dag 09:00 - 16:00 Taastrup 24. september til 4. december 2012 7 dage 24. og 25. september 2012 2 dage 09:00 - 16:00 22. oktober 2012 1 dag 09:00 - 17:30 23. oktober 2012 1 dag 09:00 - 16:00 19. og 20. november 2012 2 dage 09:00 - 16:00 4. december 2012 1 dag 09:00 - 16:00 Nr.: 19143 A DKK 31.500,- ekskl. moms Udbytte
Indhold Omdrejningspunktet for uddannelsen er, at din dagligdag som HR- og personalemedarbejder inddrages, og vi arbejder med følgende områder: Modul 1. Personalefunktionens rolle og opgaver
Mellem modul 1 og 2 udfylder du online en JTI-personprofil. Modul 2. Motivation og præstation
Modul 3. Personalejuridiske forhold
Form Uddannelsen består af tre moduler af to dages varighed og afsluttes med eksamen. På modulerne arbejdes med teoretiske oplæg, praktiske øvelser og træning i brug af værktøjer. Du trækker din dagligdag ind i forhold til de konkrete undervisningsemner både i gruppeøvelser, i plenumdiskussioner og i et løbende individuelt projektarbejde. Allerede efter 1. modul har du en bredere vifte af perspektiver til din rådighed i din daglige opgaveløsning. Sideløbende med modulerne arbejder du med en opgave, der skal ruste dig til eksamen og sikre, at teorierne og værktøjerne omsættes til praksis. Opgaven giver dig indsigt i relevant viden om din virksomhed, bl.a. om de forretningsmæssige målsætninger. Med afsæt heri definerer du aktuelle HR-projekter, som du arbejder med undervejs. Afslutningsvis sammenfatter du opgaveløsningen til en samlet projektopgave. Projektet bliver et refleksivt supplement til dit daglige job i din virksomhed og udgør grundlaget for den mundtlige eksamen. Du må påregne hjemmearbejde mellem hvert modul til arbejde med case og læsning af litteratur. Underviser Edith Kahlke, cand.pæd.psych, aut., er erhvervspsykolog og konsulent med egen virksomhed i ledelses- og organisationspsykologi. Edith er medforfatter til artikler og bøger om ledelse og organisationsforhold i praksis, senest bøgerne "Bedre ansættelser Børsens Forlag. i 2007 og 2008. Desuden er hun aktiv i Videnscenter for Professionel Personvurdering. Nina Wedsted, er advokat hos Gorrissen Federspiel med arbejdsområder bl.a. inden for rets- og voldgiftssager, arbejds- og ansættelsesret, persondataret og markedsføringsret. Nina har en fortid ved skattemyndighederne i perioden 1989-91 og har siden arbejdet i ansete advokatfirmaer. Nina har gennem tiden afholdt en del kurser og er en respekteret og inspirerende foredragsholder. Eksamen Eksamen er mundtlig og baseret på en skriftlig projektopgave (synopsis) med udgangspunkt i en konkret problemstilling fra din egen virksomhed. Den afholdes efter sidste modul, og i bedømmelsen vægtes erfaring og indsigt opnået undervejs. Eksamen gennemføres af én af underviserne og en ekstern censor. For yderligere information kontakt Kursuskoordinator, Linda Gertz Email: lmg@teknologisk.dk Telefon: +45 72203222 Kursuskoordinator, Linda Gertz Email: lmg@teknologisk.dk Telefon: +45 72203222 Godkendt: 27. juni 2011 |
