![]() ![]() Ledelse er et fag og en disciplin, som kan læres. Som leder skal du ofte varetage nye opgaver og indtage en fremtrædende position i organisationen. Det kræver værktøjer, refleksion, øvelse, feedback og mod til at gøre det på en hensigtsmæssig måde. På uddannelsen lærer du en række af de grundlæggende lederdiscipliner med primært fokus på ledelse af dine medarbejdere. Også uformelle ledere uden direkte personaleansvar vil have stort udbytte af uddannelsen. Taastrup 10. september til 7. december 2012 7 dage 10. og 11. september 2012 2 dage 09:00 - 16:00 8. og 9. oktober 2012 2 dage 09:00 - 16:00 12. og 13. november 2012 2 dage 09:00 - 16:00 7. december 2012 1 dag 09:00 - 16:00 Nr.: 88917 P DKK 39.500,- ekskl. moms Udbytte
Indhold Modul 1. Din lederprofil - personligt lederskab og lederroller
Modul 2. Fra vision til resultater - den dialogskabende leder
Modul 3. Ledelse og forandring af organisation og mennesker
Form Uddannelsen består af tre moduler af to dages varighed og afsluttes med eksamen. To uger inden uddannelsen starter, udfylder du online en JTI-personprofil, og din personlige profil inddrages herefter som en integreret del af resten af forløbet. Der veksles mellem teori, cases samt øvelser og personlig feedback. Mellem hvert modul arbejder du med opgaver, som relaterer undervisningen direkte til dit eget lederskab. Du må påregne hjemmearbejde mellem hvert modul til arbejde med case og læsning af litteratur. Underviser Henrik Leslye, cand.psych., Certificeret Coach og Erhvervspsykologisk Rådgiver i SEB Gruppen A/S. Han har undervist virksomheder og organisationer som Deloitte, Nordea, SKAT, Skandia, DTU, CBS m.fl. og trækker på en solid teoretisk forankret viden samt praktisk erfaring som både virksomhedsleder og mellemleder. Dette kursus bliver en syntese af teori og praksis spillet op imod de udfordringer deltagerne står overfor, således at undervisningen hele tiden er nærværende og brugbar. Henrik er kendt for at kunne sætte både trygge rammer for den enkeltes udvikling samtidig med, at læringen optimeres gennem udfordringer og refleksioner over praksis. Censor Frank Dybdal Lilleøre er afdelingsdirektør i Danske Bank HR Udvikling og arbejder med lederudvikling. Han har mere end 15 års erfaring fra konsulentbranchen og underviser som ekstern lektor på MBA-niveau. Frank har skrevet flere bøger om ledelse og har en ph.d. i værdibaseret ledelse. Eksamen og certificering Eksamen er mundtlig og baseret på en skriftlig projektopgave (synopsis) med udgangspunkt i en konkret ledelsesmæssig problemstilling fra din egen virksomhed. Eksamen afholdes efter sidste modul, og i bedømmelsen vægtes refleksion og indsigt opnået undervejs. Eksamen gennemføres af underviseren og en ekstern censor. For yderligere information kontakt Kursuskoordinator, Linda Gertz Email: lmg@teknologisk.dk Telefon: +45 72203222 Projektleder, Signe Hyldgard Christensen Email: shc@teknologisk.dk Telefon: +45 72203064 Godkendt: 11. august 2011 |
