Udvikling af plastprodukter - Funktionsprøvning og brugstest

Jørn  Bech

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72201674

Funktionsprøvning og brugstest

Udvikling af plastprodukter - Funktionsprøvning og brugstest

Teknologisk Institut har mange års erfaring med gennemførelse af funktionsprøvninger og brugstest i forbindelse med kundeopgaver. Ofte opstår der situationer, hvor materialer og produkter skal prøves for en given egenskab eller funktion, hvortil der ikke findes en passende norm eller standard. I sådanne situationer vil vi typisk forsøge at tilpasse funktionsprøvningen eller brugstesten til en eksisterende standard, men det kan være nødvendigt at opbygge alternative prøvningsfaciliteter. Disse kan også opbygges i henhold givne kundespecifikationer.

Ofte vil der ofte være behov for at foretage en risikovurdering på baggrund af funktionsprøvningen eller brugstesten, og i sådanne tilfælde er det vigtigt at funktionsprøvningen eller brugstesten ligner virkelighedens anvendelse så meget som muligt for at få realistiske resultater.

Som supplement til funktionsprøvningen eller brugstesten kan der foretages klassiske prøvninger i form af trækprøvning, bøjeprøvning, udmattelsesprøvning, termisk analyse, Dynamisk Mekanisk Analyse (DMA), hårdhedsmåling og lignende. Prøvningerne udføres akkrediteret og i henhold til internationale standarder. Der udarbejdes en beskrivende og forståelig rapport med angivelse af prøvningsresultater.

Eksempler på produkter til funktionsprøvning og brugstest
Plastkomponenter til sundhedssektoren, kompositkonstruktioner, byggekomponenter, isoleringsmaterialer, husholdningsartikler og brugskunst, lysestager, elartikler, sportsudstyr, produkter generelt i plast og gummi osv.

Teknologisk Institut kan hjælpe med:

  • Funktionsprøvning og brugstest af produkter og komponenter i plast og gummi
  • Udarbejdelse af risikovurdering på baggrund af funktionsprøvning og brugstest
  • Rådgivning i forbindelse med materialeanvendelse, brudanalyse, dimensionering af konstruktioner, sammenføjning, limning mm.
  • Akkrediteret prøvning af materialeegenskaber (trækprøvning, bøjeprøvning, Dynamisk Mekanisk Analyse, mm.)
  • Undersøgelse af levetiden ved forceret ældning

Se mere her