Undersøgelsesmetoder - 13 Fornyelsesmetoder

Ulrik  Hindsberger

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 22 85.

En mand der med en dækselsøger leder efter kloakdæksler der er dækket af asfalt eller jord.

Undersøgelsesmetoder - 13 Fornyelsesmetoder

Fornyelsesmetoder

Når tilstanden af ledningerne er fastslået, og der er foretaget en prioritering af, hvilke ledninger der skal fornyes, kommer spørgsmålet om valg af fornyelsesmetoder. Når det drejer sig om ledninger i fysisk dårlig stand, har man 3 muligheder:

  • Opgravning og etablering af en ny ledning
  • Renovering af afløbsledninger uden opgravning
  • Opgravningsfri ledningsetablering


13.1 Opgravning og etablering af ny ledning

13.1.1 Kommunale afløbssystemer
I hovedafløbssystemer er det kommunen/forsyningsselskabet, der stiller kravene ved udbud og omlægninger. Rørcentret har i samarbejde med kommuner og rådgivere udarbejdet et paradigma for et udbudsmateriale for at skabe et fælles grundlag og for at sikre, at entreprenørerne giver tilbud på ensartede vilkår og at afgivne priser kan sammenlignes.

Rørcenter-anvisning 012, Nye afløbssystemer, Paradigma for udbud og beskrivelse, april 2007.

Desuden findes der på DANVA’S hjemmeside www.danva.dk eksempler på de tekniske krav, der skal stilles til materialer i udbudsbetingelser, for at sikre en kvalitet svarende til den man ønsker.


13.1.2 Lægningsnormer
De krav, der stilles til udførelsen, er opstillet i tre "lægningsnormer". Disse normer er opdelt i tre normer: en norm der handler om generelle forhold ved lægning af ledninger og to normer, der handler om henholdsvis fleksible rør og stive rør:

DS 475 - Norm for etablering af ledningsanlæg i jord
(1. udgave december 1993 + Tillæg 1 (1. udgave 1994))

DS 430 - Norm for lægning af fleksible ledninger af plast i jord
(2. udgave april 1986)

DS 437 - Norm for lægning af stive ledninger af beton mv. i jord
(2. udgave marts 1986)

DS 475 gælder for etablering af alle ledningsanlæg i jord (afløbsledninger, vandledninger, gasledninger, olieledninger, fjernvarmeledninger, el-ledninger, kommunikationsledninger). Normen gælder ved nyanlæg, fornyelser, udbedringer eller udvidelser af eksisterende anlæg.

Normerne DS 430 og 437 omfatter både gravitationsledninger (hvor vandet løber selv) og trykledninger, og de gælder for:

  • Afløbsledninger (spildevand og regnvand i tætte systemer)
  • Drænledninger (vej- og bygningsdræn samt markdræns samleledninger)
  • Vandledninger (råvand, drikkevand, vand til vanding og køling)

DS 430 gælder endvidere for gasledninger og for jordledninger i varmepumpeanlæg med vand som medie.


13.1.3 Kontrol under og efter udførelsen
Ifølge DS 430 og DS 437 skal det kontrolleres, at ledningsanlægget udføres som projekteret, og at stillede krav til forudsætningerne for anlæggets funktion og funktionsperiode opfyldes.

Kontrol kan omfatte følgende kontrolområder:

  • Linieføring og koter
  • Rør, brønddele og samlingsmaterialer mv.
  • Udgravning
  • Lægning og fyldning
  • Tæthed
  • Efterkontrol

Med hensyn til tæthedsprøvning henvises til DS 455 Norm for tæthed af afløbssystemer i jord.


13.2 Renovering af afløbsledninger uden opgravning

Hvis det i forbindelse med renovering af en afløbsledning er ønskeligt at undgå store opgravninger og ledningens generelle tilstand tillader det, kan man benytte opgravningsfri renoveringsmetoder. Ved renovering benyttes de eksisterende ledninger i størst muligt omfang og ofte er renovering hurtigere end at foretage opgravning. På det danske marked kan man finde følgende alternative renoveringsmetoder:

  • Strømpeforing
  • Foring med lange sammensvejste rør, sliplining
  • Stram foring
  • Rørsprængning
  • Pipebursting


13.2.1 Strømpeforing
Efter opmåling af ledningslængde og diameter fremstilles en fleksibel strømpe bestående af polyesterfiber eller glasfiber. På den ene side eller på begge sider af fiberlaget er strømpen forsynet med plastfilm. Fiberlaget vædes med kunstharpiks inden installation. Herefter trækkes eller krænges strømpen ind i den dårlige afløbsledning fra en nedgangsbrønd. Når foringen er på plads, presses den ud mod rørvæggen ved hjælp af overtryk, og den flydende kunstharpiks hærder af. Hærdningen kan accelereres med ultraviolet lys, damp eller varmt vand afhængigt af strømpefabrikat. Når hærdeprocessen er afsluttet, kan eventuelle stik åbnes ved hjælp af en fjernstyret fræserobot, som arbejder indvendigt i den forede ledning.

Figur 13.1
Figur 13.1
Strømpeforing



13.2.2 Foring med lange, sammensvejste rør, sliplining
En ledning, bestående af polyethylen (PE-rør), som er svejst sammen til en lang sammenhængende ledning, trækkes ind i den gamle afløbsledning, der skal renoveres. I de fleste tilfælde sker indføringen fra en mindre opgravning. Kun hvis der anvendes en meget fleksibel ledning, kan arbejdet udføres fra en nedgangsbrønd. Da den nye ledning har mindre diameter end den gamle, kommer der et hulrum mellem den gamle og den nye ledning.

Figur 13.2
Figur 13.2
Foring med lange, sammensvejste rør


Den nye ledning kan, hvor det er nødvendigt, fastholdes mod bundløbet i den gamle ledning ved at fylde hulrummet med letbeton.

Den nye ledning lukker for de eksisterende stik. For at slutte disse stik til den nye ledning, graves der op ved hvert enkelt stik. Tilslutningen kan udføres ved indsætning af grenrør, ved hjælp af sadelgrenrør eller elektromufferør. Tilslutning af stik afhænger af ledningsdimensionen.


13.2.3 Stram foring
En plastledning af polyethylen får ved produktion på fabrik midlertidigt ændret sit tværsnit ved at blive foldet på langs. Den sammenfoldede ledning trækkes ind i den gamle ledning, der skal renoveres. Når plastledningen er trukket på plads, udvides den til sit oprindelige tværsnit ved hjælp af varme og tryk, og ligger herefter tæt til den gamle ledning. Installationen sker fra en nedgangsbrønd eller en mindre opgravning. Eksisterende stik kan åbnes med fjernstyret fræserobot, der arbejder indvendigt i den forede ledning.

Figur 13.3
Figur 13.3
Stram foring



13.2.4 Rørsprængning
En gammel ledning kan udskiftes med en ny med samme dimension eller større dimension ved at knuse den gamle ledning, hvorved de løse stykker skubbes ud i jorden. Samtidig trækkes/skubbes en ny ledning ind. På et knusehoved monteres en ”hammer”. Bag på knusehovedet er den nye ledning monteret. Ved hjælp af et spil trækkes den nye ledning gennem den gamle. Den nye ledning består normalt af PE-rør (polyethylen), der er svejst sammen til en lang ledning. Arbejdet udføres fra en arbejdsgrube, hvis størrelse er afhængig af, hvor meget det nye PE-rør kan bøjes i h. t. leverandørens anvisninger til bøjningsradius. Der graves op ved eksisterende stik inden rørsprængningen udføres. Stikkene tilsluttes den nye ledning ved hjælp af sadelgrenrør, indsætning af grenrør eller elektromufferør afhængig af ledningsdimensionen.

Figur 13.4
Figur 13.4
Rørsprængning



13.2.5 Pipebursting
Pipebursting foretages i princippet på sammen måde som rørsprængning. En gammel ledning kan også udskiftes med en ny med samme dimension eller større dimension ved pipebursting. Ved denne metode placeres en pipeburster i en arbejdsgrube i den ene ende af ledningen og ved hjælp af massive stænger skubbes pipebursteren gennem den eksisterende ledning. Når pipebursteren når frem til den anden ende af ledningen, monteres et skærehoved og den nye ledning og stængerne trækkes tilbage med jævn kraft.

Mere information om planlægning og brug af renoveringsmetoder mv. findes i SSTT’s No-Dig håndbog og på www.sstt.dk.


Leverandører af strømpeforingssystemer
www.aarsleff.com
www.danpipe.dk
www.inpipe.dk
www.berotech.dk
www.saxogbro.dk
www.ncc.dk
www.4a.dk
www.c-tv.dk


13.2.6 Kvalitetssikring og kontrol
I Danmark findes en frivillig kontrolordning, (Kontrolordning for ledningsrenovering) der skal sikre, at de tilsluttede firmaer opfylder deklarationen for de optagne renoveringsmetoder, se www.nodig-kontrol.dk .

De renoveringsmetoder, der er tilsluttet kontrolordningen er veldokumenterede og entreprenørens arbejdsrutiner kontrolleres jævnligt. Firmaerne underkastes mindst et årligt kontrolbesøg, hvor produktionsapparatet, prøvningsresultater, kvalitetssikring og kontrolforanstaltninger gennemgås. I forbindelse med dette kontrolbesøg gennemføres der også en besigtigelse af et igangværende arbejde med det tilsluttede system. I et nærmere bestemt omfang udtages eller udvælges der under kontrolbesøget prøvestykker af udførte renoveringer, der underkastes en ekstern prøvning på et akkrediteret laboratorium.

Til renovering af afløbsledninger i og under huse (afløbsinstallationer) findes der en række strømpeforingssystemer, der ikke er tilknyttet Kontrolordning for ledningsrenovering.

Systemerne købes ofte af kloakmestre, der har autorisation til at arbejde med afløbsledninger inden for skel. Nogle forhandlere tilbyder kurser og kvalitetsstyringssystemer, så købere uddannes i installation af det købte produkt.


13.3 Opgravningsfri ledningsetablering

I områder, hvor det er vanskeligt at grave fx ved store dybder eller meget trafikerede veje, kan en ny ledning etableres uden opgravning ved hjælp af:

  • Styret boring
  • Gennempresning/mikrotunnelering
  • Pilotrørsmetoden
  • Ikke – styrbare metoder

Det kræver ekspertise at få det helt korrekte fald på gravitationsledninger med fald under 25 ‰ ved hjælp af opgravningsfri ledningsetablering.

Figur 13.5
Figur 13.5
Opgravningsfri ledningsetablering ved styret boring


Mere information om planlægning og brug af styret boring mv. findes i SSTT’s No-Dig håndbog og på www.sstt.dk.

Entreprenører som udfører opgravningsfri ledningsetablering kan bl.a. findes på følgende hjemmeside: www.nodig-kontrol.dk.

13.3.1 Kvalitetssikring og kontrol
I Danmark findes en frivillig kontrolordning, (Kontrolordning for styret boring og gennempresning), der skal sikre, at de tilsluttede firmaer opfylder deklarationen for de optagne metoder, se www.nodig-kontrol.dk.

De etableringsmetoder, der er tilsluttet kontrolordningen, er veldokumenterede, og entreprenørens arbejdsrutiner kontrolleres jævnligt.


13.4 Punktreparationer

Kortere længder eller enkelte skader kan repareres med punktreparationer. På det danske marked findes følgende metoder til punktreparationer.


Injicering
Reparation af en utæthed ved at injicere en tætningsmasse i samlingen eller i skaden.

Tætningsmassen/gelen fylder hulrummet og skaber tæthed. Kan modstå udvendigt vandtryk med ikke indvendigt overtryk.

Figur 13.6
Figur 13.6
Injicering som punktreparation



Kortere strømpeforinger
En kort strømpeforing imprægneres og trækkes ind i ledningen, hvor den presses ud mod rørvæggen fx af en bold. Derefter hærder strømpen. Metoden kan modstå styrke men ikke tæthed.

Figur 13.7
Figur 13.7
Kort strømpeforing



Indvendige tætninger
En anden mulighed er at lave en punktreparation med et sammenrullet stålskjold, der udvendigt er beklædt med gummi/plast som føres ind i ledning. Stålskjoldet foldes ud og en lås fastholder skjoldet i udfoldet tilstand.

Figur 13.8
Figur 13.8
Indvendig tætning



13.5 Renovering af brønde og udskillere

Til renovering af brønde samt fedt- og olieudskillere, er der de senere år udviklet en række nyere renoveringsmetoder.

Man skal være klar over, at der er stor forskel på de forskellige metoder, da nogle af metoderne kun er en delvis renovering af brønden eller udskilleren, mens andre er totalrenoveringer. Det anbefales kun at bruge metoder, som er blevet prøvet tidligere. Desuden bør der foreligge en resistensoversigt, og det optimale er, at entreprenøren giver garanti på tætningen.

De metoder som kan benyttes er følgende:

  • Tætning af brønde eller udskillere med beton
  • Tætning af brønde eller udskillere med andre sprøjteprodukter
  • Renovering med hurtigthærdende beton eller silicatprodukter
  • Renovering med epoxy eller polyuretanprodukter
  • Strømpeforinger
  • Præfabrikerede indsatser og plastskaller

Nærmere oplysninger om brøndrenovering kan findes i SSTT håndbog med titlen ”Metoder til brøndrenovering”. Håndbogen kan købes hos SSTT/DANVA www.danva.dk. Litteratur vedrørende renovering af benzin- og olieudskillere kan findes i Rørcenter-anvisning nr. 006 om olieudskilleranlæg, som kan købes på Rørcentret, Teknologisk Institut eller i Byggecentrums Boghandel.


Firmaer der udfører renovering af brønde og udskillere