Vækstturisme for halvanden milliard kroner er mulig for Region Midtjylland

Leif Henrik Jakobsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 26 74.

Sculptures of the sea 2013

Vækstturisme for halvanden milliard kroner er mulig for Region Midtjylland

Turismen i Region Midtjylland er trængt – men satses der rigtigt, har turismeerhvervet gode muligheder i regionen. Det viser en rapport, som Teknologisk Instituts Center for Analyse og Erhvervsfremme har lavet for Region Midtjylland. Analysen er gennemført i samarbejde med turismeeksperten Eskild Hansen. Med analysen sætter Region Midtjylland nu gang i en bred debat om den fremtidige turismestrategi.

Behov for fokus og PR
Turismen i Region Midtjylland er trængt – men rummer også store ressourcer. Tilbagegangen kan vendes til fremgang ved en mere fokuseret satsning på færre og større initiativer. Få stærke feriesteder kan trække andre dele af regionen. Erhvervsturismen skal udvikles systematisk og gæsterne have mulighed for et større døgnforbrug.

En målrettet PR-indsats gennem etablering af en ny enhed kan spille en nøglerolle i markedsføringen overfor udlandet og samtidig skabe øget sammenhæng indadtil. Lykkes strategien, er der udsigt til en vækst på halvanden milliard kroner for den trængte midtjyske turisme.

Med analysen 

  har Teknologisk Institut leveret en del af fundamentet til det nye vækstforums vækststrategi for turismen i regionen.

Otte temaer bag rapporten
Otte temaer med afgørende betydning for vækstmulighederne i regionen er belyst i selvstændige arbejdsrapporter:

  • Trends og udfordringer – nationale og internationale strømninger på udbuds- og efterspørgselssiden
  • Turismens værdikæder – organisering af turismeerhvervet, ressourcer, samspil mv.
  • Kundesegmenterne – identificerer mulighederne for vækst
  • Regionale spidskompetencer – de særlige erhvervsmæssige styrker regionen rummer
  • Regionale vækstdrivere – mulighederne i relation til forskning, innovation, menneskelige ressourcer og IKT samt kultur- og naturressourcer
  • Regionens strukturplatform – organiseringen omkring erhvervet
  • Inspiration udefra – cases fra andre lande og regioner
  • Den eksisterende indsats – de hidtidige erfaringer